- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
639

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Johannes, 1743-81, Digter - Evaldsen, Anders Christian, f. 1841, Jurist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

viste sig dog snart, at hans Livskraft var udtømt; han blev mere
og mere hjælpeløs, Smerterne rasede uafbrudt i det ødelagte Legem,
og han behøvede hele sin Sindsstyrke for at holde Modet oppe og
møde sine Venner med et venligt Smil. I den Henseende viste
han et Herredømme over sig selv, som var hans dristige Digterflugt
og hans stort anlagte Personlighed værdigt. Omsider overvældedes
han dog af Smerterne og sin stærke Aandenød, og han længtes
efter at udfries fra sine Lidelser. Under den lange Dødskamp
formede han sin Angest og Nød i det sidste Digt: «Udrust dig,
Helt fra Golgatha!» Døden indtraf 17. Marts 1781. Hans
Jordfæstelse paa Trinitatis Kirkegaard blev en enestaaende Hyldest for
den fattige og frændeløse Mand; et Følge, hvis Lige man ikke
mindedes at have set, fulgte ham ubuden til Jorden, og unge Piger
strøede Foraarsblomster paa hans Grav.

I vor Historie vil E. bestandig hævde sin Plads som den
første store Digterpersonlighed, den første, som med Myndighed og
Mesterskab brugte vort Sprog i Poesiens Tjeneste, og den første,
som gjenfødte Nordens Heltealder i nyere Digtning.

C. Molbech, Johs. Evalds Levnet, 1831.
M. Hammerich, Ewalds Levnet, 1860.
A. D. Jørgensen, Johs. Evald, 1888.

A. D. Jørgensen.


Evaldsen, Anders Christian, f. 1841, Jurist.
Han er født 2. Juni 1841 i Arlund ved Holstebro, Søn af Murmester Evald (eller
Edvard) Loldrup i Viborg og Hustru Vibeke Cathrine Christensdatter,
blev Student 1861 og juridisk Kandidat 1867, kom 1870 ind
i Justitsministeriets 1. Departement og fungerede under sin Ansættelse
der et Aar som konst. Assessor i Viborg Overret. E., der allerede
som Student havde lagt sin videnskabelige Evne for Dagen ved at
besvare en af Universitetets juridiske Prisopgaver (om Skyldnerens
mora), hvorfor han (1866) fik et hæderligt accessit, blev i Slutningen
af 1872, efter at have deltaget i en Konkurrence, udnævnt til
Professor i Lovkyndighed ved Kjøbenhavns Universitet, og der tilfaldt
ham den vanskelige Opgave at udfylde Savnet af en til den nyere
Videnskabs Fordringer svarende Fremstilling af den danske
Obligationsret. Hans Forelæsninger herover, der haves avtograferede,
indeholde en grundig og paa mange Punkter ny og berigtigende
Udvikling af Æmnet, væsentlig bygget paa en indgaaende Betragtning
af de enkelte Tilfælde og Kombinationer og en praktisk
Vurdering af Resultaterne, men den rige Stofmasse har undertiden
gjort Formen noget tung. Af sit store og besværlige Arbejde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free