- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
7

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faber, Nicolai, 1789-1848, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bestræbelser kunde knyttes. I Aaret 1825 udgav han
«12 Prædikener», der synes at have vakt nogen
Opsigt. Grundtvig anmeldte dem og roste dem i det
hele for Selvstændighed og Frimodighed «og, hvad
jeg skatter højst af alt, Sandhedskærlighed». Denne
Anmeldelse gav Anledning til, at F. ogsaa kom til at
deltage i den store Kirkestrid i disse Aar, og som
det var at vente, kom han mere og mere til at indtage
sin Plads mellem Grundtvigs Modstandere, hvorfor
han ogsaa hørte mellem dem, der ved Lejlighed bleve
haardt medtagne af Lindberg. De nævnte Prædikener vare
til Dels foranledigede ved den Lægmandsopvækkelse,
der i disse Aar gik hen over hele Fyn. F. vilde
imødegaa det Sværmeri, der fulgte hermed; men han
vilde tillige imødekomme den Trang, der var vakt, til
at høre Guds Ord forkyndt ogsaa uden for den egentlige
Gudstjeneste; derfor holdt han Bibellæsninger Søndag
Eftermiddag eller paa Hverdage, og hans Skrift om
disses «Væsen, Vigtighed og Nødvendighed» (1834) giver
os et Billede af, hvorledes man den Gang behandlede
denne Form for Opbyggelsen, der siden skulde blive saa
almindelig anvendt. Ligeledes skrev F. som Sognepræst
et «Overblik paa Almueskolevæsenet i Danmark»
(1832). De Forslag, han gjør til dets Forbedring,
ere vistnok ikke praktiske, naar undtages, at han
under Navn af «Methodevæsenet» bekæmper den indbyrdes
Undervisning; men det kan kaldes en Fortjeneste, at
han overhovedet har skrevet om Almueskolen paa en Tid,
hvor der kun var liden Interesse for den.

F. blev Biskop i en vanskelig Tid; hans Stift
var Arnestedet for Opvækkelsen og de gudelige
Forsamlinger, og siden sloge Gjendøberne ned i
det. I Statskirken begyndte nu for Alvor Striden
mellem Mynster og Grundtvig; den liberale politiske
Bevægelse indvirkede baade paa Præster og Menigheder,
og forskjellige tilsigtede Reformer satte Sindene
saa meget mere i Bevægelse, som det ikke lykkedes at
føre dem igjennem. Der gjøres ham næppe Uret, naar
man formener, at han ikke var disse Forhold voxen;
han indlod sig paa langt mere, end han magtede;
de Forslag, han gjorde, formaaede ikke at gjøre sig
gjældende, og ingen af Biskopperne stødte saa tit an
mod Regeringen som han, uagtet det sikkert laa langt
fra ham at ville gjøre Opposition.

Strax ved Tiltrædelsen af Bispeembedet maatte
F. tage fat paa at tilvejebringe den Udtalelse fra
Gejstligheden om en Forandring af Ritual og Alterbog,
som var forlangt ved Resolutionen af 22. April
1834. Han delte sit Stift i 12 Konventer og forelagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:23 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free