- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
8

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faber, Nicolai, 1789-1848, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse en Mængde Spørgsmaal. Af de indkomne
Besvarelser gjorde han en vidtløftig Extrakt, og
desuden udarbejdede han selv et fuldstændigt Forslag
til et nyt Ritual og en ny Alterbog; men dette var,
siger Mynster, «et ganske mislykket Arbejde». Hvor
besynderlig hans Tankegang kunde være, ses bedst af
et Forslag, han gjorde, da Lindberg 1837 bebudede,
at han vilde oversætte det gamle Testamente og
udgav 1. Hæfte af Oversættelsen. Man var bange
for, at alt, hvad der kom fra hans Haand, skulde
være lagt an paa Partiformaal, og det theologiske
Fakultet tog i den Anledning fat paa en Revision
af den gamle Oversættelse. F. derimod vilde, at
Oversættelsen skulde udgaa fra den danske Gejstlighed
i Almindelighed, saaledes at Testamentet fordeltes
mellem de forskjellige Stifter, hvis Gejstlighed
da hver skulde oversætte sit Afsnit. – Over for
Lægmandsbevægelsen i Stiftet optraadte han flere
Gange paa en skarpere Maade, end Mynster kunde
billige, i det han vilde have nye Lovbestemmelser mod
den. Saaledes vilde han 1839 bevæge Regeringen til at
udstede et Forbud mod, at de opvakte optraadte som
ukaldede Sjælesørgere hos syge, og at de i Husene
holdt Taler over de afdøde, og da Forsamlingerne
det samme Aar toge stærkt Opsving paa Langeland,
ønskede han en nærmere Bestemmelse af, hvor talrige
de Forsamlinger maatte være, som Forordningen af
13. Jan. 1741 tillod.

I Aaret 1838 bevægede F. en fynsk Stænderdeputeret
til at indgive en Petition til Stænderforsamlingen om,
at denne maatte blive forøget med Medlemmer valgte af
Gejstligheden. Men da han indsendte Petitionen til
Kongen, fik han en højst unaadig Kabinetsskrivelse,
der lod ham vide, at han aldeles havde miskjendt sin
Stilling som Embedsmand ved ikke først at indhente
Tilladelse til at indgive en saadan Petition. –
Mere uforskyldt var en Kollision, hvori han 1843
kom med Waisenhusdirektionen ved at indforskrive Nye
Testamenter, der vare trykte i Norge.

F. regnede sig selv til dem, der hverken mere
haabede noget af Rationalismen eller kunde slutte
sig til Grundtvig. Men han følte sig heller ikke
tilfredsstillet af den Konservatisme, som han mente
at finde i Regeringen. Han ønsker at kalde sin Retning
«den paa aandelig Vej fremskridende», i det han vilde
arbejde for, at Statskirkens indre Liv skulde forøges
ved nye Foranstaltninger fra Regeringens Side, og
Agtelse og Indflydelse hævdes det. Hertil hørte «en
stedse omhyggeligere Religionsundervisning, en stedse
nidkjærere Forkyndelse af Evangeliet, Omhu for den
hellige Skrifts

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 30 19:16:07 2018 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free