Print (PDF) - On this page / på denna sida - Faber, Peter Christian Frederik, 1810-77, Telegrafdirektør og Forfatter - Faber, Viggo Sigurd Valdemar, f. 1828, Sparekasseinspektør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rige Gemyt sikret dem en lang Tilværelse og fuldt berettiget dem til at samles i det lille Bind «Viser og Vers», som Sønnen Villiam F. udgav 1877 efter Faderens Død. Her findes f. Ex. Sangen «Danmark» («Lad en og anden have Ret»), Visen «Blandt Naturforskere» («Jeg brød mig kun lidet om Botanik»), Julesangene «Højt fra Træets grønne Top» og «Sikken voldsom Trængsel og Allarm», Haandværkersangen «Den glade Svend», Visen «Ved Kagen» fra Festmaaltidet for Bræstrup, Sangen ved Tvillingernes Konfirmation og Kvad i Anledning af andre hjemlige Fester saa vel som fra de hyggelige Aftenstævner i Kunstnerforeningen «Det gode Sindelag». -- For Kasino har F. bearbejdet Sangspillene «Et Giftermaal ved Trommen» og «Luftens Datter». O. Borchsenius, Fra Fyrrerne I. P. Hansen. </chapter><chapter name="Faber, Viggo Sigurd Valdemar, 1828-99, Sparekasseinspektør"> Faber, Viggo Sigurd Valdemar, 1828-99, Sparekasseinspektør. Han er født 28. Juni 1828 i Middelfart, hvor Faderen, ovfr. nævnte Biskop Nicolai F., den Gang var Præst. Efter at have gjennemgaaet Odense Realskole fik han Plads i forskjellige Korn- og Vareforretninger i Ind- og Udland og bestyrede derpaa i nogle Aar Lillemølle paa Christianshavn, til han 1858 fik Ansættelse som Bogholder i Privatbanken, en Stilling, han bevarede, til han fra 1. Jan. 1881 blev Sparekasseinspektør i Danmark. Ved Siden af sin Embedsvirksomhed har han udfoldet en ret betydelig praktisk Samfundsvirksomhed, der koncentrerer sig i Udgivelsen af «Arbejderen» (1868-77), et Blad for Selvhjælp og Samarbejde, der navnlig fik Indflydelse paa Udviklingen af Husholdningsforeningstanken eller, som det nu vilde hedde, Forbrugsforeningstanken her i Landet og i 1871 førte til Dannelsen af «de danske Husholdningsforeningers Fællesforening». F. har særlig haft Del i Stiftelsen af «Østerbros Husholdningsforening i Lægeforeningens Boliger» (1868), den største Forbrugsforening her i Landet, er Medstifter af «Kreditforeningen for Haandværkere og industridrivende i Kjøbenhavn (1866), «Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Haandværk og Industri» (1874), «Foreningen til Almenoplysnings Fremme ved Foredrag» (1877) osv., ligesom han var Medlem af den af Regeringen i 1875 nedsatte Arbejderkommission. -- 7. Avg. 1858 ægtede han Johanna Ingerslev (f. 24. Marts 1835), Datter af Grosserer Vitus I. og Ditlevine f. Müller. Han døde 19-20. Marts 1899. C. Nyrop. </chapter> Fabricius, jvfr. Fabritius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>