Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabricius, Johan Christian, 1745 - 1808, Zoolog og økonomisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun som sit midlertidige Opholdssted, hvor han blot indfandt sig
paa den Tid af Aaret, da han skulde holde Forelæsninger. Ellers
levede han mest i Paris, sammen med Cuvier, Latreille, Geoffroy
og andre af Naturvidenskabens Koryfæer, og hans Familie havde
næsten stadigt Ophold der.
Trods al Modgang og alle Haande Vanskeligheder arbejdede
F. med beundringsværdig Kraft i Videnskabens Tjeneste. Udbyttet
af sine mange Rejser nedlagde han bl. a. i «Briefe aus London»
(1783), «Briefe aus Wien» (1785) og «Briefe aus Petersburg» (1787),
men samtidig fortsatte han sine Arbejder over den entomologiske
Systematik og udgav i 1787 sin store «Mantissa insectorum» i 2
Bind. I Kjøbenhavn, hvor han hvert Aar tilbragte en Del af Foraaret,
publicerede han i Aarene 1792-99 sit berømte Hovedværk
«Entomologia systematica» med tilhørende Supplement og i de
paafølgende Aar en Række monografiske Arbejder over forskjellige
Insektordener, blandt hvilke maa nævnes «Systema Eleutheratorum»
(1801), «Systema Rhynchotorum» (1803), «Systema Piezatorum» (1804)
og «Systema Antliatorum» (1805). I 1804 udkom en ændret Udgave
af hans Forelæsninger under Titelen «Resultate naturhistorischer
Vorlesungen».
Da F. i 1807 opholdt sig i Frankrig, modtog han den overraskende
og sørgelige Efterretning om Englændernes røveriske Overfald
paa Danmark og deres Bombardement paa Kjøbenhavn. Dette
Budskab virkede saa stærkt paa den varmtfølende Fædrelandsven,
at hans Helbred blev nedbrudt derved. Han, som trods
Miskjendelse og Tilsidesættelse fuldt ud havde bevaret Kjærligheden til
sit Land og til dets videnskabelige Skatte, kunde ikke længe
overleve det haarde Slag. Han begav sig skyndsomt til Kjøbenhavn,
og den paafølgende Vinter rejste han med stærkt svækket Helbred
til Kiel, hvor han døde 3. Marts 1808. – I 1771 havde han ægtet
Anna Cæcilie Ambrosius (s. ovfr. S. 14). Med hende havde han
2 Sønner, Joh. Chr. Eduard F., der døde som Læge i Pløen 1832,
og Thomas Balthasar F., der ligeledes var Læge og døde i Kiel 1851.
Som den dygtigste og mest begavede af alle Linnés Disciple
havde han ikke alene erhvervet sig et solidt Grundlag under den
berømte lærdes Vejledning, men tillige vundet hans Venskab og
Agtelse. I Upsala havde F. hørt Linnés botaniske Forelæsninger,
og disse bleve senere udgivne (af Gieseke) efter F. s Kollegiehefter.
At han besad en Del Kundskaber i Botanik, viste han desuden
ved en større Afhandling om Planternes Sygdomme, og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
