- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
28

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabricius, Johan Christian, 1745 - 1808, Zoolog og økonomisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dagbøger fra Rejserne i England og Skotland indeholdt saa mange og
betydningsfulde mineralogiske Optegnelser, at disse senere bleve
udgivne af Ferber i «Neue Beiträge zur Mineralgeschichte». Det
var dog Zoologien, der først og fremmest lagde Beslag paa hans
Interesse, og han studerede med Iver de forskjellige Dyregruppers
Naturhistorie for derigjennem at opnaa den fuldstændige videnskabelige
Forstaaelse af sit Specialstudium, thi det stod klart for
ham, at Videnskaben fremtidig kun kunde føres fremad ved grundigt
og indtrængende Arbejde med Specialundersøgelser. Den
Opgave, han satte sig, var dog saa omfattende og besværlig, at kun
en Mand med hans store Evner og betydelige Energi kunde løse
den, thi den gik ud paa ikke mindre end en fuldstændig Reform
af det entomologiske System paa Grundlag af det allerede af Linné
antydede Princip, at Mundbygningen hos Insekterne er det ledende
Træk i disse Dyrs Organisation, og at man altsaa der skal søge
Grundlaget for deres naturlige System. Det var efter F.s eget
Udsagn hans botaniske Studier, der havde aabnet hans Øje for det
vaklende og famlende i den entomologiske Systematik, og navnlig
de af hans store Lærer anvendte og i «Philosophia botanica»
nedlagte almengyldige Regler for naturvidenskabelig Undersøgelse,
Beskrivelse og Systematik. Disse Regler overførte han med de
fornødne Modifikationer i sit epokegjørende Arbejde «Philosophia
entomologica», der saa vel i Anlæg som i Planens Udførelse slutter
sig nøje til Linnés nævnte Hovedværk. Vel havde Linné allerede
11 Aar tidligere i sine «Fundamenta entomologiæ» givet en Række
Antydninger af de samme Grundsætninger, som F. hævdede i sin
entomologiske Filosofi, navnlig med Hensyn til Mundbygningens
Betydning for Systematikken, men det var kun temmelig flygtige og
videnskabelig talt ubegrundede Anskuelser, som deri fremsattes, og
F.s Fortjeneste bliver end ikke i ringeste Maade mindre derved.
Paa Grundlag af de i «Philosophia entomologica» nedlagte
Principper udarbejdede F. sine egne Skrifter over Arthropoderne, af
hvilke Værker de vigtigste ovenfor ere nævnte. Foruden Musæerne
og de store Indsamlinger, som han selv havde foretaget paa sine
Rejser, havde han Adgang til den rige Sehested-Lundske Samling,
der navnlig leverede ham Materialet til de ovennævnte monografiske
Behandlinger af Insektordnerne. Hans nye System fremtræder i sin
oprindelige Skikkelse første Gang i «Systema entomologiæ» og
«Genera insectorum», derefter med et betydeligt Tillæg af nye
Arter og Slægter i «Species insectorum» og «Mantissa insectorum».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free