- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
56

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fallesen, Lorentz Nikolai, 1757-1824, Præst - Fallesen, Ludvig Sophus, 1807-40, Forstdocent og Mathematiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bønderfolk. Han deponerede fra Haderslev Skole 1777, blev
theologisk Kandidat 1784 og s. A. residerende Kapellan i Tikjøb. 1790
blev han Præst i Citadellet, 1793 Præst i Søborg og Gilleleje,
1797 2. og s. A. 1. Kapellan ved Frue Kirke i Kjøbenhavn, 1808
Sognepræst ved Trinitatis Kirke sammesteds, hvorfra han tog sin
Afsked paa Grund af Svagelighed 1824; s. A. døde han 11. Juli. –
Han ægtede 1784 Louise f. Povelsen (f. 1744 d. 1803), Datter af
Gartner Jørg. Fred. P. paa Jægerspris, og efter hendes Død 1804
Sara Hammer (f. 1776 d. 1855), Datter af Sognepræst Morten H. i Helsinge.

F. har især Betydning som Udgiver af en lang Række
theologiske Tidsskrifter, «Magasin» og «Nyt Magasin for Religionslærere»
(12 Bd., 1793-1802), «Theologisk Maanedsskrift» (12 Bd., 1803-8),
«Theologisk Kvartalsskrift» (2 Bd., 1809). De temmelig talrige
Prædikener og Afhandlinger, han heri selv har meddelt, hæve sig
i ingen Henseende over det almindelige i denne Rationalismens
gyldne Tid; han hører dog nærmest til dennes højre Side, der
fremhæver «Religiøsitetens» Betydning, og en stor Mængde af de
Bidrag fra andre, han har optaget, gaar netop ud paa at jævne
Overgangen fra de gamle kristelige Forestillinger til dem, man nu
vilde sætte i deres Sted. F. oplevede dog, at selv i hans egen
Kirke kom der til at lyde en Prædiken, der var forskjellig fra den,
han havde været Talsmand for; det var som hans Kapellan, Jørgen
Thisted i Aarene 1822-24 vakte en stor Opsigt i Kjøbenhavn.

Erslew, Forf. Lex.
Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26 8.281 f. 507.

L. Koch.


Fallesen, Ludvig Sophus, 1807-40, Forstdocent og Mathematiker,
blev født 25. Juni 1807 i Kjøbenhavn. Hans Fader var
ovfr. nævnte Sognepræst Lor. Nik. F. 1825 blev F. Student, 1830
vandt han Universitetets Guldmedaille for en mathematisk
Afhandling og tog kort efter juridisk Examen; 1832 konkurrerede han
forgjæves til Universitetets mathematiske Lærerpost, og det næste Aar
tog han Magistergraden. Det var dog ikke som Jurist eller Mathematiker,
men som Forstdocent, at F. fik sin officielle Virksomhed.
Efter en 2aarig Studierejse i Tyskland, Frankrig og Italien begyndte
han 1835 i Kjøbenhavn at holde Forelæsninger over «Forstvidenskab»;
det følgende Aar blev han udnævnt til Forstdocent med Forpligtelse
til at læse over «Forstvidenskab», Læren om Jagtvæsenet, Mathematik,
Forst- og Jagtlovgivning, fik Titel af Professor og blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free