- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
58

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fallesen, Lorentz Nikolai, 1757-1824, Præst - Fallesen, Morten Edvard, f. 1817, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1853 og var ved Krigens Udbrud 1864 Batterichef
i Rensborg. Ved Hærreduktionen i Foraaret 1865
traadte F., hvis Helbred var blevet stærkt nedbrudt
under det sidste Felttog, ud af aktiv Tjeneste, blev
Medlem af den internationale Kommission i Anledning
af Wiener-Fredens § 19 (Værnepligtsforholdene i
Hertugdømmerne) og udnævntes 1866 til Oberst og Chef
for Bornholms Væbning samt Udskrivningschef for
6. Kreds. – Allerede tidlig begyndte F. at tage Del i
det politiske Liv. Han stillede sig 1858 til Valg til
Folketinget i Assens, faldt igjennem, men valgtes,
da hans Modstander kort efter døde, ved Kaaring ved
Suppleringsvalget. Han repræsenterede Assens-Kredsen
indtil 1866, da han trak sig tilbage for N. Andersen,
og stillede sig samme Aar i Rønne, hvor han ogsaa
valgtes, men fra hvilken Kreds han 1869 fortrængtes
af Lucianus Kofod. Han blev 1874 Landstingsmand
for Bornholm og indtog denne Stilling til 1882,
da han maatte trække sig tilbage, eftersom han da
ikke mere havde fast Ophold i Kredsen. Paa Tinge
har F. altid hørt til Højrepartiet uden dog derfor
at lade sig indrangere blandt de national-liberale;
snarere hævdede han i Tingene sin særlige, uafhængige
Stilling, men stemte dog i alle vigtigere Sager med
Højre og udmærkede sig som Taler ved sit flydende,
klare Foredrag og sin store Slagfærdighed i Replikken,
Egenskaber, der ogsaa have lagt sig for Dagen i
hans publicistiske Arbejder. F. har navnlig ved to
Lejligheder glimret som Taler, første Gang, da han i
Anledning af nogle nedsættende Ytringer i Folketinget
om Hæren tog denne i Forsvar med stor Varme og Styrke,
anden Gang, da han i et formfuldendt Foredrag talte
for Dødsstraffens Afskaffelse i Danmark uden dog at
sejre med sit Forslag.

F. blev 1. Juli 1876 udnævnt til Chef for det
kgl. Theater og Kapel og har siden den Tid beklædt
denne vanskelige Stilling, i hvilken han, navnlig
i de første Aar, arbejdede med stor Energi for at
afskaffe mangen gammel Slendrian, bringe mere Liv
i Virksomheden og skaffe Personalet bedre Kaar. –
F. blev Kammerherre 1872 og fik Kommandørkorset af
2. Grad 1876, af 1. Grad 1884. Han blev gift 1851 med
Frk. Pouline Funck og, efter at dette Ægteskab var
opløst 1858, anden Gang med Frk. Amanda Flora Mathilde
Thomsen (f. 9. Dec. 1835), Datter af Postmester i
Odense Ove T. og Elisa f. Beyer. Frøken T. debuterede
som Skuespillerinde paa det kgl. Theater 1. Sept. 1857
som Fru Renaud i «Husholdningspolitik», optraadte
sidste Gang 29. April 1860 og virkede derefter et Par
Sæsoner ved Kasinos Theater. – Han døde 6. Juli 1894.

Edgar Collin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 30 19:16:07 2018 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free