Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fallesen, Lorentz Nikolai, 1757-1824, Præst - Falsen, Christian Magnus, 1782-1830, norsk Højesterets-Justitiarius, Politiker og Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christian Frederik, hvori udtaltes Ønske om en Konstitution, vare
Chr. M. F. og Lektor J. G. Adler allerede i de første Dage af Febr.
beskæftigede med at udarbejde Udkast til en saadan. 17. Marts
blev F. valgt til Medlem af Rigsforsamlingen for Akershus Amt.
Først efter dette Valg kom han i personlig Berørelse med Christian
Frederik, som tidligere havde været ugunstig stemt mod ham ligesom
mod Broderen, men nu modtog ham naadig og bad ham
indsende sit Konstitutionsudkast, hvilket ogsaa skete. Hvilken Andel
hver af Forfatterne har haft i det fælles Værk, kan ikke med
Bestemthed afgjøres, men Adlers Andel maa i alt Fald antages at
have været betydeligere, end enkelte Forfattere have villet indrømme.
Prinsen skrev 3. April i sin Dagbog, at Udkastet i visse Henseender
behagede ham meget, og at han fandt Magten godt fordelt mellem
Kongen og Folkerepræsentationen. De Anmærkninger, Prinsen havde
gjort ved Enkeltheder, meddeltes Forfatterne, og Udkastet
underkastedes en Bearbejdelse, forinden det blev trykt. I den 10. April
sammentrædende Rigsforsamling spillede F. en Rolle, der sikrer
ham, fremfor noget andet Medlem, Æren og Ansvaret for dens
Værk. Medens han nogle Uger i Forvejen skal have bekjendt en
ganske anden politisk Tro, blev han paa Ejdsvold strax Leder af
Majoriteten, det saakaldte Selvstændighedsparti, og som saadan fra
første Øjeblik den mægtigste Mand i Forsamlingen. Som Formand
i Konstitutionskomiteen ledede F. de forberedende Forhandlinger
om Grundloven, hvorved hans og Adlers Forslag var et meget
nyttigt og stadig benyttet Grundlag, som han nødig fraveg. Hans
Optræden paa Ejdsvold vakte i høj Grad Modpartiets Uvilje.
«Ubehageligt var hans Væsen,» skriver den sindige Jacob Aall i
sin Dagbog, «haard og stødende hans Tale, mørk og barsk hans
Mine i Forsamlingen.» Her skal for øvrigt kun nævnes, at han
under Forhandlingerne om Adelen frasagde sig sit Adelskab. Strax
efter Rigsforsamlingens Slutning udsendte F. et lidet Skrift, hvis
Hensigt fremgaar af dets Titel: «Hvad har Norge at haabe, hvad
har det at frygte af en Forbindelse med Sverige, og under hvilken
Betingelse kan denne Forbindelse ene være ønskelig?» Forfatterens
Svar, der viser, at han hørte til de i Christian Frederiks Planer
indviede, gik ud paa, at det svenske Folk kun behøvede at vælge
denne til Tronfølger, saa var Foreningen opnaaet, da Norge i saa
Fald ikke behøvede at frygte for sine Rettigheder og sin Frihed.
De paafølgende Krigsbegivenheder fulgte F. med glødende
Harme, og under Forhandlingerne om Moss-Konventionen, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
