Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Falsen, Enevold, 1755-1808, Justitiarius, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da den interimistiske norske Regeringskommission under 24. Avg.
1807 blev nedsat, var F. et af dennes 3 første Medlemmer, sammen
med Prins Christian August og Grev Gebhard Moltke, hvortil fra
2. Sept. kom M. G. Rosenkrantz. F. var af disse utvivlsomt den
mest betydelige, og han blev et af Kommissionens virksomste
Medlemmer. Hans Legeme var rigtignok svækket, og det kunde
se ud, som om hans Kræfter ikke skulde kunne slaa til over for
det nye, ansvarsfulde Hverv. Men hans Aand var alligevel stærk
nok til, om end blot for kortere Tid, at afryste alle de hemmende
Baand og udfolde en Virksomhed, der gav ham en fornyet Adkomst
til at nævnes i Historien som en af de betydeligste Mænd, de to
Riger i senere Tider have frembragt. F. var, efter sin hele
forudgaaende Løbebane, selvskreven til at blive Sjælen i den norske
Administration, for saa vidt denne nu maatte ledes fra
Regeringskommissionen i Christiania, og det mærkes let i Kommissionens
Forhandlings- og øvrige Protokoller, at han i betydelig Udstrækning
har sat sit Stempel paa dens Handlinger som Norges øverste
Regeringsmyndighed næst Kongen. Han var tillige Kommissionens
litterære Medlem, hvis fine Pen kan spores i de fra den udgaaede
Skrivelser, der for en stor Del vare konciperede af ham. Han var
med sin fremragende Begavelse, med sit mangesidige Kjendskab til
Norges forskjelligste Egne og sine store Kundskaber den, som
bestemte, i hvilken Aand Administrationen skulde føres, og navnlig
tillægges der ham stor Andel i den Sindighed, Klogskab og
Frimodighed, hvormed Kommissionen fra Begyndelsen af optraadte
over for Kongen ved alle de Lejligheder, hvor Norges Interesser
kunde kræve en klar Fremlægning af Forholdene, som ofte kun
med Vanskelighed lode sig forstaa i Kjøbenhavn. Det var vistnok
F.s Fortjeneste, naar det saaledes lykkedes at undgaa Kollisioner
mellem de særlig norske og Fællesmonarkiets Interesser. Ved Krigens
Udbrud med Sverige i 1808 paatog han sig endnu et nyt Arbejde,
at redigere det da grundlagte officielle Blad for Norge, som fik
Navn af «Budstikken». Men hans Aands- og Legemskræfter strak
ikke i Længden til for det store, omfattende Arbejde, som var lagt
paa hans Skuldre. Den Frejdighed, hvormed han havde overtaget
sin nye Gjerning, viste sig kun at være Lampens sidste Opblussen,
og da de mørke Høstdage kom i 1808, var det ogsaa under de
fortvivlede Udsigter for Fædrelandets Fremtid, der da syntes at
aabne sig, som om et lignende Mørke lagde sig over F.s Sind.
Endnu i Begyndelsen af Aaret havde han skrevet sine Krigssange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
