Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falster, Christian, 1690-1752, Filolog og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rektorat ved Roskilde Skole, som næsten var i Opløsning. Hans
eget Embede var imidlertid meget ringe, og kun med Møje opnaaede
han at faa Konrektoratets Lønning slaaet sammen dermed;
Traditionen om, at hans egen Biskop, Lejlighedsdigteren Laurids Thura,
her skulde have modarbejdet ham, synes dog ugrundet.
1717 havde F. indgaaet et lykkeligt, men barnløst Ægteskab
med Datteren af Handelsmand Jens Baggesen i Ribe, Margrethe B.,
som overlevede ham i 37. Aar og døde 1789, 97 Aar gammel. Den
joviale og nøjsomme Mand følte sig tilfreds med sin beskedne Stilling
og sit virksomme Liv i Ribe, hvor han udfyldte sin Fritid med Musik
og livlig Selskabelighed, men tillige ved Siden af sin Skolegjerning
udfoldede en betydelig videnskabelig og digterisk Produktion samt
underholdt omfattende Forbindelser med ansete Mænd inden- og
udenlands, bl. a. med den hollandske Filolog Havercamp, hvorom
hans store, til Dels utrykte Brevsamling bærer Vidne. Skjønt han
selv aldrig rejste, nød han Ry i Udlandet og udgav de fleste af
sine filologiske Skrifter i Tyskland og Holland. Paafaldende tidlig
standsede imidlertid hans litterære Virksomhed, og i de sidste 20
Aar før sin Død (af Vattersot, 24. Okt. 1752) skrev og udgav han
saa godt som intet. Det er ikke ganske klart, om Grunden hertil
nærmest er at søge i Skuffelsen over, at hans filologiske Hovedværk
ingen Forlægger kunde finde, eller i Trykket af den under Christian
VI raadende pietistiske Stemning, mod hvilken F.s i Satirerne og
«Amoenitates philologicæ» udtalte frie Meninger stødte stærkt
an, og som nu trængte ind ved hans egen Skole og voldte ham
Bryderi. Der er Spor af, at han har været mindre vel set paa
højere Steder; saaledes blev der i 1732 nægtet ham Tilladelse til
at gjøre en Udenlandsrejse. Man har vel næppe syntes om hans
gjentagne Afslag af al Forfremmelse, og paa den anden Side var
han i sin egen Virkekreds en myndig og selvbevidst Mand, der
oftere kom i Strid med sin umiddelbare foresatte, Thuras Efterfølger
Biskop Anchersen, og derved tildrog sig forskjellige Ubehageligheder.
I digterisk Evne staar F. vistnok lige saa langt tilbage for sin
store samtidige, Holberg, som han i Lærdom overgaar ham; men
hvad der i Tidens Litteratur giver ham Plads umiddelbart efter hin,
er en den Gang sjælden Aandfuldhed og Frisindethed, der præger
ej blot Satirerne, men ogsaa flere af de filologiske Skrifter, især
«Amoenitates», som i mange Henseender kan sammenstilles med
Holbergs Epistler. F.s Digtning udgik aabenbart fra hans filologiske
Studier; allerede som Hører i Nykjøbing oversatte han paa Vers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
