Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falster, Christian, 1690-1752, Filolog og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Lexicon Fabro-Cellarianum»[1] eller trængte til bedre Kildeangivelser.
Dette Værk, hvis Indhold for det meste er gaaet over i de
nuværende større latinske Ordbøger, vidner om F.s udbredte og
nøjagtige Læsning af de latinske Forfattere, særlig fra Tiden efter
Augustus, og om hans fortrolige Kjendskab med den filologiske
Litteratur, som var fremkommen siden Renæssancens Tid, i Regelen
ogsaa om god Kritik. I Anledning af denne Bog kom han strax
ind i en litterær Fejde; thi samme Aar leverede den tyske Magister
Andreas Stübel en ny Udgave af det ovennævnte Lexikon, og i
sin Fortale hertil priste han i høje Toner sine egne Fortjenester af
Værkets Forbedring, hvorimod han udtalte sig, om end ikke
nedsættende, saa dog temmelig kølig anerkjendende om F.s nys
udkomne Skrift, uagtet han havde benyttet, ja ligefrem plagieret det
i et til sin Udgave føj et Tillæg. Med rette følte F. sig fornærmet
herover og skrev da, rigtignok mest paa andres Opfordring, endnu
1717 sine «Animadversiones epistolicæ» som Stridsskrift mod Stübel.
At F. heri paaviste, baade hvor liden Grund Stübel havde til at
prale af sit eget Arbejde, og hvor frækt han havde plagieret ham
selv, var fuldt berettiget; men nægtes kan det dog ikke, at
Polemikken baade paa sine Steder er noget smaalig og tillige, i en
mærkelig Modstrid med Indledningsordene, ufornødent bidsk, og F.
var da ogsaa selv senere misfornøjet med, at han havde ladet sig
rive saaledes hen; han iagttager ogsaa ellers altid sine ofte udtalte
Grundsætninger om Overholdelse af en mild og human Tone i
videnskabelige Stridigheder.
I sine følgende Skrifter kommer F. mere ind paa Filologiens
historiske Side og slutter sig her særlig til den berømte Hamborger-Professor
Joh. Alb. Fabricius’ litteraturhistorisk-bibliografiske Studieretning.
Her maa først nævnes hans «Qvæstiones Romanæ sive
Idea historiæ litterariæ Romanorum» (1718); det er ikke en latinsk
Litteraturhistorie, som Titelen kunde antyde, men snarere en
Indledning til en saadan, omhandlende væsentlig de dels i Sproget,
dels i visse ydre Forhold liggende Betingelser for den latinske
Litteraturs Fremkomst: han taler om det latinske Sprogs Udviklingshistorie,
dets Forhold til Græsk og begge Sprogs Udbredelse, om
Romernes Alfabet og Skrift, om deres hele lavere og højere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
