Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fasting, Thomas, 1769-1841, norsk Statsraad, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forenedes, 1780 til Generalmajor, 1782 til Kommandant paa Bergenhus
og 1789 til Generallieutenant. F., der havde det Lov paa sig
at være en duelig og pligtopfyldende Officer, kommanderede under
Felttoget mod Sverige 1788 1. Fodfolksbrigade af den norske Hær.
Han ægtede 18. Jan. 1759 Christiane Sophie Spidberg, døbt 20. Juni
1736 d. 2. Avg. 1779, Datter af Biskop over Christianssands Stift Jens
Chr. S. og Birgitte f. Topdal. Døde 25. Jan. 1790.
S. A. Sørensen.
Fasting, Thomas, 1769-1841, norsk Statsraad, Søofficer,
fødtes 25. Febr. 1769 i Vanse Præstegjæld, Christianssands Stift, som Søn af Oberstlieutenant Søren Christian F. og Benedicte f. Tyrholm. Han
blev i sin Ungdom bestemt for Søen og udnævntes, 20 Aar gammel,
1789 til Sekondlieutenant i Marinen. 1796 blev han Premierlieutenant.
I Slaget 2. April 1801 førte han Kavalleriprammen «Aggershus»
paa 20 Kanoner, hvormed han udmærkede sig meget. I 1804 blev
han Kapitajnlieutenant. Som saadan ansattes han 1808 som
næstkommanderende paa det franske Linjeskib «Danzig» paa Schelden,
hvorhen han havde ført den første Afdeling Matroser fra Kjøbenhavn.
Han led under dette Ophold meget af det fugtige Klima
og paadrog sig Gigt. Men under de vanskelige Forhold, der
opstode ved de to danske Skibschefers Rivninger med de franske
Myndigheder, ydede han alligevel et betydeligt Arbejde. Da
Cheferne bleve arresterede og derefter hjemsendte, overtog F.
Kommandoen paa «Danzig». Ogsaa senere, efter den nyudnævnte Chefs
Død, fungerede han i nogen Tid som Interimschef paa samme Skib.
Efter at have fratraadt denne Stilling blev han Chef for en Afdeling
Kanonbaade, der var udset til at gaa i Spidsen ved det forestaaende
Angreb paa Englænderne paa Walcheren. Skjønt syg, overtog F.
denne Kommando, men fik ikke sit Ønske opfyldt om at komme
i Ilden. Under sit Ophold i Udlandet blev han 1809 Kapitajn.
Efter sin Tilbagevenden blev han ansat i Norge og udnævntes 1814
til Kommandørkapitajn. Da Admiral Lütken vendte hjem til Danmark,
overdrog Prinsregenten, Christian Frederik, F. at medvirke til,
at der ikke maatte forefalde ubehagelige Optrin, naar de norske
Myndigheder hindrede Kanonbriggernes Afsejling til Danmark. Under
Krigen 1814 var F. Chef for den norske Kanonbaadsflotille, med
hvilken han Natten til 27. Juli over for den svenske Flaades
Overmagt trak sig tilbage over Christianiafjorden fra Hvaløerne til Vallø.
Om Høsten blev han tilforordnet Statsraadet, hvori han dog ikke
mødte efter 16. Nov. 17. Nov. blev han Kommandør og fik under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
