Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fasting, Thomas, 1769-1841, norsk Statsraad, Søofficer - Fausbøll, Michael Viggo, f. 1821, Orientalist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Admiral Fabricius Sæde i Søkrigskollegiet. Da et eget Marinedepartement
oprettedes 1. April 1815, udnævntes F. til Statsraad og
dettes Chef. I 1821 anklagedes han for Rigsretten i Anledning af,
at han samtidig havde oppebaaret Gage som Statsraad og
Kommandør uden at kunne paavise nogen Bemyndigelse til at forene
disse Stillinger før Udgangen af 1817. Ved Rigsrettens Dom blev
han ogsaa dømt til at tilbagebetale den tidligere oppebaarne
Kommandørgage. I 1836 tog han Afsked som Kommandør og i 1839
som Statsraad, hvorpaa han døde 21. Nov. 1841. I 1805 ægtede F.
Johanne Margrethe Hysing (d. 1848).
Swalin, Konungens norska o. svenska statsråd.
O. Lütken, De Danske p. Schelden 1808-9 og 1809-13.
Ræder, Danmarks Krigs- og polit. Historie II.
J. Aall, Erindringer.
Yngvar Nielsen, Norges Hist. efter 1814 I.
Yngvar Nielsen.
Fausbøll, Michael Viggo, f. 1821, Orientalist.
F. er født i Hove (ved Lemvig) 22. Sept. 1821 som Søn af Præsten Chr. N.
Fausbüll (f. paa Gaarden Fagsbøl i Uge Sogn i Slesvig, d. 1840) og
Dorothea Appolone f. Hacksen. Han dimitteredes fra Aarhus
Kathedralskole 1838 og tog 1847 theologisk Embedsexamen. 1861
ansattes han som Medhjælper ved Universitetsbibliotheket og udnævntes
1878, efter N. L. Westergaards Død, til Professor i indisk-østerlandsk
Filologi ved Universitetet. Allerede som Student havde han kastet
sig over Studiet af Sanskrit og vandt 1843 Universitetets
Guldmedaille for Besvarelsen af et Prisspørgsmaal om Sanskritsprogets
Syntax. Disse Studier fortsatte han efter at have taget Embedsexamen,
i det han samtidig ernærede sig ved Informationer. Ved
Hjælp af Sanskrit arbejdede han sig paa egen Haand ind i Pali,
Buddhismens hellige Sprog, i hvilket de kjøbenhavnske Bibliotheker
besidde en stor Samling af Haandskrifter, som Rask har hjembragt
fra Indien. 1855 udgav han det for den buddhistiske Ethik særlig
vigtige Paliværk «Dhammapadam» og lagde herved Grunden til
Palistudiet i Evropa. For at samle Materialier til lignende Skrifter
opholdt han sig 1858-60 i London, som han flere Gange senere
har besøgt. Blandt de andre af ham udgivne Paliværker maa
navnlig fremhæves den mærkelige «Jâtaka»-Bog, der bl. a. inde
holder en Mængde Fortællinger og Æventyr, som komme igjen i
de vesterlandske Litteraturer. Den samlede Udgave af dette store
Værk (af hvilket han først havde udgivet forskjellige Prøver) er
beregnet paa 6 Bind, af hvilke de 4 foreligge afsluttede (1875-87).
Ogsaa af dansk Sprog har han gjort sig fortjent ved den «Ordbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
