- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
92

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faye, Gerhard, 1760-1845, Amtmand - Fechtel, Poul, -o. 1590, Møntmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortjent af Amtets Udvikling i forskjellige Retninger,
fremfor alt dog ved sin utrættelige Virksomhed
for Træplantninger og Vejenes Forbedring. Ved sin
udprægede Retfærdighedsfølelse, sin tiltalende
Optræden og sit kjærlige Sind skabte han et
lykkeligt Tillids- og Hengivenhedsforhold imellem
sig og Befolkningen, der hædrede ham ved at
lade opstille en Buste af ham i den af ham selv
anlagte Skov ved Thisted og endnu bevarer ham i
taknemmelig Erindring. 1803 blev han Kammerraad,
1828 Konferensraad, 1840 Kommandør af Danebrog, og
1841 fik han Rang med Stiftamtmænd. Den Trang til at
sysle med Poesien, som han havde i sine unge Dage,
og som den Gang stundum førte til ganske vellykkede
Resultater, fornægtede sig ikke i den modnere Alder,
hvorom hans i 1822 udgivne «Litterære Arbejder» vidne,
men af nogen blivende Betydning kan hans Produktion
ikke siges at have været. Han døde 10. Marts 1845 i
Thisted. 10. Dec. 1794 ægtede han Kassa Christiane
f. de Stockfleth (f. 11. Marts 1775 paa Selsinggaard,
d. 12. Marts 1858 i Kjøbenhavn), en Datter af
Stiftslandinspektør Eggert Christian de S. (f. 1747
d. 1822) og Dorothea Christine f. Graumann (d. 1787).

Erslew, Forf. Lex.

G. Kringelbach.


Fechtel, Poul, –o.1590, Møntmester, nævnes 1536
som Borger i Helsingør. 1541 beskikkedes han
til Møntmester ved den Mønt, som Christian III
lod indrette i S. Claræ Kirke i Kjøbenhavn. 1549
forlenedes han med Værløse og 1555 med Herstedvester
Kongetiende og fratraadte Stillingen som Møntmester
1565 med Kongens Tak for tro Tjeneste og godt
Regnskab og med Brev paa Gladsaxe Kongetiende;
dog fik han først 1570 fuldstændig Kvittering for
sine Regnskaber. I en senere Retssag i Anledning
af en Beskyldning mod Peder Oxe, at denne havde
tvunget P. F. og hans Svigersøn og Efterfølger, Hans
Dalhusen, til at betale Kongen en stor Sum, siges
det, at F. «for hans høje Alders Skyld resignerede
Mønten». Han levede dog endnu 1590 og skal være bleven
over 100 Aar. I hans Alderdom er der præget en
Sølvmedaille til hans Ære med hans Brystbillede
og Omskriften: «God heft gegeven gelyck und lang
Leven». Hvad der dog især har bevaret Mindet om ham
til Nutiden, er den Stiftelse for fattige husarme i
Møntergade i Kjøbenhavn, som endnu bærer hans Navn,
og hvortil Frederik II 1570 skjænkede Grunden. I ældre
Tider hed den foruden P. F.s Boder ogsaa Mønterboder
og Hamborgerboder, det sidste, fordi F. havde sat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free