- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
93

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fechtel, Poul, -o. 1590, Møntmester - Feddersen, Arthur Frederik, f. 1835, Fiskerikyndig - Feddersen, Benjamin Johan, f. 1823, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den Kapital, 3000 Rdl., af hvis Rente Stiftelsen
skulde underholdes, fast hos Magistraten i Hamborg,
hvorfor man maa antage, at han selv er født i denne
Stad. Belæggelsesretten til Stiftelsen er endnu
hos F.s Efterkommere, men paa Spindesiden, da han
ingen Sønner havde.

Danske Mag. I, 161.
O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. III, 348 ff.

O. Nielsen.


Feddersen, Arthur Frederik, f. 1835, Fiskerikyndig.
Han er født i Kjøbenhavn 16. Febr. 1835
og Søn af Borgmester Peter F. i Roskilde og Bolette
Kirstine f. Koch. Fra 1846-53 var han Elev paa Sorø
Akademi, tog i 1855 Adgangsexamen ved Polyteknisk
Læreanstalt og i 1856 I. Del af Examen i anvendt
Naturvidenskab. I 1861 blev han konstitueret som og i
1864 udnævnt til Adjunkt ved Viborg Kathedralskole. I
1865 stiftede han «Fiskeriselskabet for Viborg og
Omegn» og i Forbindelse med Birkedommer H. V. Fiedler
«Tidsskrift for Fiskeri», der først ophørte at
udkomme i 1882. F. har dels forfattet Lærebøger i
Naturhistorie og populære Anvisninger og Skildringer,
dels været særdeles virksom ved Fiskeriudstillinger,
baade i Danmark og i Udlandet, ligesom han ved hyppige
Rejser og Foredrag har søgt at udbrede Oplysning
om Fiskeriforhold. Blandt hans videnskabelige
Arbejder kan nævnes «Fortegnelse over de danske
Ferskvandsfiske» (1879) og «Ferskvandsfiskenes
geografiske Udbredelse i Danmark» (1879). I
1883 fik han Tilladelse til at fratræde sin
Stilling som Adjunkt i 2 Aar, i 1884 deltog han
i Stiftelsen af «Foreningen til Fiskeriernes
Fremme i Danmark», og i 1885 tog han definitivt
sin Afsked som Skoleembedsmand. Han beklæder nu
Stillingen som Sekretær ved «Dansk Fiskeriforening»
og er Udgiver af «Fiskeritidende». 25. Juni 1859
ægtede han Laura Eleonora Møller (f. 1835), Datter
af Bager Frederik M. og Cæcilie f. Burchhardt.

Jonas Collin.


Feddersen, Benjamin Johan, f. 1823, Forfatter.
Han er født 7. Dec. 1823 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, Etatsraad Josias F.
(gift med sit Søskendebarn Vibeke Bergitte f. Krey), var
Kabinetssekretær hos Kongerne Frederik VI og Christian VIII. Efter at
have frekventeret Borgerdydskolen i Kjøbenhavn og den
polytekniske Læreanstalt lagde han sig senere navnlig efter Musik og
har virket som Lærer heri. Foruden nogle større, særskilt udgivne
Fortællinger har han skrevet en Del Stykker for Kasinos Theater,
deriblandt Farcen «Jens Støvring» (opført 1. Gang 1865), som har
oplevet et særdeles stort Antal Forestillinger.

Sophus Bauditz.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free