- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
94

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feddersen, Friedrich, 1790-1863, Præst, Forfatter - Feddersen, Hans Ditmar Frederik, 1805-63, Gouvernør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Feddersen, Friedrich, 1790-1863, Præst, Forfatter,
Søn af Bonden Harke F. i Vester Snattebøl, et Par Mil syd for Tønder,
fødtes 5. Febr. 1790, gik i Flensborg Skole og studerede Theologi i
Kiel. 1815 blev han Præst i Ulvesbøl i Ejdersted, 1827 i Garding
og 1838 Provst. Han var blandt de Præster, som i Vinteren 1849-50
ikke vilde adlyde Regeringskommissionen i Flensborg og forlode
Landet ved de kongelige Troppers Indrykning; han afskedigedes
derfor 15. Sept. 1850, efter Sejren ved Isted. Død i Husum 8. Juli
1863. Foruden et Par religiøse og Skole-Skrifter forfattede han
efter sin Afskedigelse en Beskrivelse over Ejdersted med historiske
og statistiske Efterretninger (1854), ligesom han omarbejdede og
udgav et ældre Skrift om Præsterne i dette Landskab (1853).

M. D. Voss, Nachrichten v. d. Pröbsten u. Predigern in Eiderstedt S. 26 ff.
Feddersen, Beschreib. d. Landschaft Eiderstedt S. 70.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

A. D. Jørgensen.


Feddersen, Hans Ditmar Frederik, 1805-63, Gouvernør,
født 22. Juni 1805 i Kjøbenhavn, en Søn af daværende Chef for
Rentekammerets 1. slesvigske Kontor, senere Amtsforvalter i Rensborg,
Peter F. (f. 6. Nov. 1765 d. 30. Dec. 1845) og Margrethe f. Tersling
(f. 14. Marts 1779 d. 19. Sept. 1836), blev 1822 dimitteret fra Borgerdydskolen
i Kjøbenhavn, tog 1827 juridisk Embedsexamen, blev s. A.
Volontær i Højesterets Justitskontor, 1830 tillige Fuldmægtig hos
Kammeradvokaten, vandt 1831 Universitetets Guldmedaille for
Besvarelsen af et juridisk Prisspørgsmaal, blev 1832 Avditør i Armeen,
men tiltraadte strax efter med offentlig Understøttelse en 3aarig
videnskabelig Udenlandsrejse, blev 1835 Avditør ved Livjægerkorpset,
1837 Medlem af Direktionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen, efter at
han havde lagt sin Interesse for de ubemidlede Klasser for Dagen
ved sit Skrift «Om Asylerne, deres Vigtighed for den arbejdende
Stand og deres Betydning for Staten» (1836), og i 1839 Kancelliraad.
De følgende Aar tog han livlig Del i Bevægelserne paa
det industrielle Omraade, var i et Par Aar Næstformand i
Industriforeningen og blev endog valgt til dens Formand, men afslog
Valget. Ogsaa af Datidens politiske Liberalisme følte han sig
stærkt tiltalt, og han mødte i 1842 som valgt fra Kjøbenhavn i den
roskildske Stænderforsamling, hvis Sekretær han var. Aaret forud
havde Kongen bemyndiget Kancelliet til at udtale sin Misbilligelse
af, at han, skjønt kongl. Embedsmand, paa et offentligt Valgmøde
havde sagt, at Folkets Repræsentanter burde have en bestemmende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free