Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fenger, Carl Emil, 1814-84, Læge og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– C. E. Fenger som Politiker. Allerede fra Skole- og
Universitetsaarene var F. nøje personlig knyttet til mange af de Mænd, som
spillede en Rolle i den konstitutionelle og nationale Rørelse under
Christian VIII’s Regering, og som ved Begivenhederne i 1848 bragtes
i Spidsen for den folkelige Bevægelse. Hall, hans nærmeste og
fortroligste Ven, Martin Hammerich, V. Birkedal havde siddet sammen
med ham paa Skolebænken, F. M. Knuth, Monrad, Orla Lehmann,
G. Aagaard hørte med til hans nærmeste Omgangskreds, og han
delte ganske deres Begejstring og Tro paa en lykkelig Fremtid for
et frit og nationalt betrygget Danmark. Hans Studium førte ham
dog i en noget anden Retning end disse Venner, og det var mindre
de statsretlige og nationale Sider af vor Politik, der droge ham ind
i det offentlige Liv, end den Interesse for Statistik og
Nationaløkonomi, som var vakt hos ham af den et Par Aar ældre
Studiefælle C. J. Kayser. Til den grundlovgivende Rigsforsamling søgte
han ikke Valg, men i Dec. 1849 stillede han sig til Folketinget i
Kjøbenhavns 9. Kreds (Christianshavn). Han fik strax Sæde i
Finansudvalget og blev den første Ordfører for Finansloven. Det
er ofte blevet udtalt, at naar Folketingets Behandling af Finansloven
er gaaet ned i saa stor Detail og i en stedse stigende Grad
har fristet Repræsentationen til at gribe ind paa Administrationens
Omraade, saa skyldes dette den Maade, paa hvilken allerede den
første Rigsdag tog fat paa den aarlig tilbagevendende Opgave at
give Bevillingerne for næste Aar. Det kan ikke nægtes, at der
heri er nogen Sandhed, og F. vil ikke kunne frikjendes for Skyld
i denne uheldige Tradition. Han var dog ikke ene derom; Ansvaret
falder i fuldt saa stort Maal paa Monrad og Tscherning, der i en
lang Aarrække vare de ledende Mænd i Finansudvalget og førte
Systemet stadig videre, og i alt Fald en Part deraf maa bæres af
Grev Sponneck, der som den første konstitutionelle Finansminister
fulgte med paa denne Vej. Men det maa paa den anden Side
ikke glemmes, at ved Overgangen fra Enevælden til den frie
Forfatning var det en meget vanskelig Opgave at bringe Orden,
Klarhed og Anskuelighed ind i hele Finansforvaltningen, at rømme op
i mange gamle Misbrug og at grundlægge de Principper, hvorefter
Fremtidens Styrelse skulde ske; det var nødvendigt, at Rigsdagen
og Regeringen her maatte gaa Haand i Haand, og man gik ud
fra den – som det senere viste sig, illusoriske – Tro, at naar
først Finansloven ved nogle Aars Arbejde var bleven bragt i en
tilfredsstillende Form, vilde den aarlige Prøvelse indskrænke sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
