- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
117

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fenger, Johannes Ferdinand, 1805-61, Præst - Fenger, Ludvig Peter, f. 1833, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bleven knæsat af F.: Tanken om en ny Salmebog. F.,
der sammen med sin yngre Broder R. T. F. havde
udgivet flere mindre Samlinger af Festsalmer, var
fortrinlig rustet til et saadant Arbejde, og han blev
et virksomt Medlem af det Udvalg, der udarbejdede den
nye, saakaldte Roskilde Konvents Salmebog, som efter
flere Omarbejdelser blev avtoriseret til Kirkebrug
1855. Ogsaa af den i 1853 nedsatte Kirkekommission
var F. Medlem, og i den stillede han et Forslag om, at
Præsterne, hvis de ønskede det, skulde kunne fritages
for Medvirkning ved Afsluttelsen af Ægteskab mellem
fraskilte, og om, at Ægteskab i slige Tilfælde skulde
kunne indgaas for den borgerlige Øvrighed.

Endnu inden Kommissionens Arbejde var til Ende,
var F. bleven forflyttet til Høje Taastrup
(1854), og der virkede han til sin Død, i de
sidste Aar med en Medhjælper ved sin Side. 1859,
under et Præstekonvent i hans egen Præstegaard,
blev han nemlig ramt af et Slagtilfælde, og han fik
hverken sin Førlighed eller sin smukke Sangstemme
igjen. Christi Himmelfartsdag, 9. Maj, 1861 kom et
nyt Slag, som medførte Døden. – 1834 ægtede F. Marie
Magdalene Boesen, Datter af Justitsraad Johannes B.,
Kontorchef i Rentekammeret. Med hende ved sin Side
dannede han et lykkeligt Hjem, i hvilket der opvoxede
en talrig Børneflok. Ingemann, der var en hyppig Gjæst
i F.s Hus, fik der den første Tilskyndelse til sin
bekjendte Julesang: «Julen har bragt velsignet Bud»,
i hvilken Ordene: «Dans lille Barn paa Moders Skjød»
sigte til et Indtryk fra Lynge Præstegaard.

Ny kristelig Samler X og XI.
Erslew, Forf. Lex.
H. F. Rørdam, Selskabet for Danmarks Kirkehistorie i dets første 25 Aar.
C. J. Brandt, Vore danske Kirke-Salmebøger fra Reformationen til Nutiden.
J. F. Fenger, Det sydvestsjællandske Broderkonvent, 1890.

Fr. Nielsen.


Fenger, Ludvig Peter, 1833-1905, Arkitekt.
Han er Søn af ndfr. nævnte Pastor Peter Andreas F. og fødtes i
Slotsbjærgby Præstegaard 7. Juli 1833. Han er Student
fra Slagelse Skole 1852, tog Aaret efter 2. Examen,
blev Mursvend 1854, gjennemgik Kunstakademiet
og fik 1866 den store Guldmedaille for «et
Landarsenal». Samtidig arbejdede han som Konduktør
for Bindesbøll, Chr. Hansen og F. Meldahl og foretog
flere Udenlandsrejser, bl. a. paa Akademiets store
Rejsestipendium 1867-69. I Krigen 1864 deltog han
som frivillig, blev saaret og taget til Fange. 1871
blev han Medlem af Akademiet, er endnu stadig Medlem
af dets Skoleraad, var i en Aarrække Assistent ved
Bygningsskolen, var 1874-82 Akademiets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free