Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fenger, Peter Andreas, 1799-1878, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han selv var døbt og konfirmeret, og ved hvilken hans Fader i
over 30 Aar havde været Præst.
I Kjøbenhavn aabnede der sig en ny og ikke mindre
velsignelsesrig Virksomhed for den forrige Landsbypræst. Som Prædikant
var en storstilet Enfold F.s Naadegave. Biskop Monrad, der i
mange Aar var hans stadige Tilhører, gav ham det Vidnesbyrd, at
han aldrig, hverken her eller i Udlandet, havde truffet paa en
Prædikant, «hvis Ord har et saadant ganske ejendommeligt Præg af
Troværdighed ... man mærker, at der bag ved Ordene ligger et
langt Liv, der fra Ungdommen har været viet Kristendommen med
fuld og udelt Alvor og Nidkjærhed». Som Præst ved vor Frelsers
Kirke tog F. ogsaa Del i gudelige Forsamlinger for Soldater,
Haandværkere og fattige Folk, og sammen med Pastor N. G. Blædel holdt
han tillige maanedlige Møder for theologiske Kandidater. For at
bringe Salmesangen tilbage i det gamle Spor udgav han 1857 (7. Opl.
1873) sit store Tillæg til «Evangelisk-kristelig Salmebog», der har været
i Brug i vor Frelsers Kirke indtil 1891. Ved dette Arbejde, der røber
Samlerens Øre for den ægte Salmetone, har F. bidraget meget til
at vække og nære Kjærligheden til vore gamle Salmer og til at
bane Vej for den grundtvigske Salmedigtning; thi Tillægget, der
efter F.s Død udkom som en hel Kirkesalmebog (1880), har, ligesom
hans Samling af Morgen- og Aftensange (1858; 4. Opl. 1884), vundet
en stor Udbredelse og fundet Indgang mange Steder uden for hans
nærmeste Kreds. Og ogsaa med Hensyn til Salmemelodierne har
han stor Fortjeneste. Paa hans Opfordring satte Weyse, Hartmann,
Rung, Barnekow og andre Toner til mange af de nye Salmer, og
ved Indøvelsen af disse i mindre Kredse, der samledes i hans Hus,
var han selv en dygtig Forsanger.
Allerede 1841 havde han udgivet en Skoleudgave af Luthers
lille Katekisme, den saakaldte «Pavekatekisme», som oplevede mange
Oplag. Af og til havde han i denne gjort mindre Stilrettelser, men
da han i 13. Oplag (1868) foretog Ændringer af større Rækkevidde,
vakte Sagen Opsigt, og efter at Pastor N. G. Blædel under en Fejde
(II, 452) havde henledet Avtoriteternes Opmærksomhed paa F.s Udgave
af Katekismen, blev denne forbudt som Skolebog og som
Ledetraad ved Konfirmationen (1874). Fra sine tidligste Præsteaar
havde F. ogsaa haft Øjet henvendt paa Skrøbelighederne ved vort
Ritual, og 1874 udgav han et Forslag til en hel ny Alterbog, der
imidlertid fandt lige saa stor Modsigelse som Tilslutning. Og skjønt
hans Dør tidlig og silde stod aaben for Mænd og Kvinder, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
