- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
123

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fenger, Peter Andreas, 1799-1878, Præst - Fenger, Rasmus, 1761-1825, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

søgte Raad hos den i aandelige Spørgsmaal saa vel forfarne Præst,
fik han dog, foruden til de ovenfor nævnte Arbejder, tillige Tid til
at give en god og omhyggelig Oversættelse af Rimberts Skildring
af Ansgar (1863), den gamle Præsts kirkehistoriske Yndlingsskikkelse
og aandelige Slægtning.

Som Aarene gik, toge F. s Kræfter en Del af, men han bevarede
til det sidste sin Arbejdslyst. 9. Juni 1877 holdt han under stor
Deltagelse sit 50 Aars Jubilæum som Præst, hilset (af Chr. Richardt)
med «en Tak for det, som er saa svært, – fordi du er, som du
har lært». Hans Menighed og hans Venner dannede i Dagens
Anledning et Legat paa 6400 Kr., hvis Renter efter F.s Bestemmelse
skulde uddeles til Lærere og Lærerinder, der have virket paa
Christianshavn. Paa sin Jubeldag var F. endnu rask og rørig, men
paa Aarets sidste Dag blev han kastet paa et Sygeleje, der 8. Febr.
1878 endte med Døden.

C. J. Brandt og Fr. Nielsen, Mindeblade om P. A. F., 1878.
F. Barfod, P. A. F,, en Levnedstegning, 1878.
Erslew, Forf. Lex.
J. F. Fenger, Det sydvestsjællandske Broderkonvent, 1890.

Fr. Nielsen.


Fenger, Rasmus, 1761-1825, Præst, var Søn af ovfr. nævnte
Grosserer Peter F. Han blev født paa Christianshavn 13. Sept. 1761,
og efter at have været Kateket ved Holmens Kirke (1787-90) og
residerende Kapellan i Ringsted og Benløse (1790-94) blev han
1794 residerende Kapellan ved vor Frelsers Kirke paa Christianshavn.
1808 fik han Rang med Sognepræster i Kjøbenhavn, og 1822 blev
han Sognepræst ved vor Frelsers Kirke. Han var en alvorlig,
troende Mand med et godt Greb paa at opdrage sine Børn, af
hvilke flere paa forskjellig Vis kom til at indtage fremskudte
Stillinger i Kirke og Stat. 1796 ægtede han Martha Helene Meinert,
Datter af Kammerraad og Renteskriver i General-Toldkammeret
A. E. M., en dygtig og from Kvinde. Medens F. var Sognepræst ved
vor Frelsers Kirke, havde han ved sin Side Grundtvig som residerende
Kapellan. Om Forholdet mellem de to Præster vidner den Ligtale,
Grundtvig holdt over sin Sognepræst, i hvilken han kalder R. F.
«en af de stille i Landet, hvis Øjne ikke kan fordrage Uretfærdighed».
R. F. døde 20. Febr. 1825, og det var til hans Jordefærd, at
Grundtvig digtede den bekjendte Gravsalme: «Som Markens Blomst
henvisner fage».

Erslew, Forf. Lex.
Martha Helene Fengers Levnet, beskrevet af hendes yngste Søn, 1875.
Grundtvig, Kirkelige Leilighedstaler, 1877, S. 51 f.
Grundtvig, Sang-Værk IV, Nr. 277.

Fr. Nielsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 02:32:20 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free