Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferdinand (Frederik F.), 1792-1863, Arveprins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ønsker i det væsentlige opfyldtes. Konflikten bilagdes fuldstændig,
efter at Andræ i Okt. 1856 var traadt i Spidsen for Ministeriet, og
6. Nov. s. A. udnævntes F. atter til kommanderende General. 29. Juni
1863 døde han af Apoplexi paa sit Palais i Bredgade.
A. Thorsøe.
Ferdinand Vilhelm, Hertug af Württemberg-Neustadt, 1659-1701,
Broder til den III, 372 nævnte Hertug Carl Rudolph, blev
født 12. Sept. 1659 og var næstældste Søn af Hertug Frederik
af Württemberg-Neustadt. Han fik en omhyggelig Opdragelse og
lagde tidlig store Evner for Dagen for mathematiske Videnskaber,
men som yngre Søn af et lidet Fyrstehus var han henvist til at
søge sin Lykke i Krigen. Allerede 16 Aar gammel deltog han
og udmærkede sig i Felttoget ved Rhinen 1675. Der fra begav han
sig til Danmark, hvor den skaanske Fejde var i fuld Flamme. Han
tog Del i Belejringerne af Christiansstad og Landskrone og i flere
Feltslag, vistnok uden bestemt Ansættelse og Kommando; men 1678
finde vi ham som 2. Oberstlieutenant i Kongens Livregiment (Garden),
hvis Chef han blev 1682. Maaske mere end nogen anden Chef før
eller senere tog han sig af dette smukke Korps, som han satte paa
en ny Fod, og til hans Død var hans Navn knyttet til denne
Afdeling, hvis Værdighed han trods sine mange store og ansvarsfulde
Hverv altid vidste at hævde i stort som i smaat. Men den 23aarige
unge Mand længtes efter at vise sig værdig til sin Stilling og efter
at vinde Lavrbær i Kampen. 1683 kaldte Wiens truende Nød alle
Kristenhedens tapre unge Krigere sammen fra alle Kanter af Evropa
imod Tyrkernes Angreb, og Hertug F. V. deltog, ledsaget af en
ung dansk Krigsmand, den senere saa berømte Albert Borgaard
(s. II, 519), som Volontær i Hertugen af Lothringens Hær i Wiens
Forsvar. Lige til 1687 gjorde han alle Felttogene med i Ungarn
og Østerrig. Han blev farlig saaret i Panden ved Neuhäusel 1685,
men allerede en Maaned efter førte han med Bindet om Panden
atter de frankiske Dragoner i Ilden. Dog rejste han i disse Aar
hyppig til Danmark til sin egentlige Krigsherre, Christian V, hvis
Yndest han mere og mere vandt. Han sad ved hans Side ved
Enkedronningens Ligbegængelse 1685, deltog kort efter i et
glimrende Ridderspil, og da han Aaret efter atter var hjemme,
præsenterede han før sin Rejse til Krigsskuepladsen den pragtfulde Garde
i dens nye Udrustning for Kongen. Det varede dog ikke længe,
før denne selv fik Brug for sine dygtige Officerer, af hvilke mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
