Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferdinand (Frederik F.), 1792-1863, Arveprins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Følge hin Tids Skik sværmede om i Evropa for at erhverve sig
Kundskaber og Hæder i Krig.
Vilhelm af Oranien havde besteget den engelske Trone 1689
og var i Færd med at erobre Irland fra Stuarterne. Danmark havde
lovet ham 7000 Mand som Hjælpetropper. F. V., der 1688 var
blevet udnævnt til Generallieutenant, fik Overbefalingen over disse
Tropper, som i Nov. 1689 afgik til Irland. I det paafølgende Felttog
fik han og hans yngre Broder Carl Rudolph, der stillede sig
under hans Kommando, rig Lejlighed til at udmærke sig under
Marlborough og Ginkel. De württembergske Prinser vare overalt,
hvor det gjaldt, foran med deres danske, og Navnene paa de
Fæstninger, som bleve erobrede, ere nøje knyttede til deres Bedrifter.
Irlands Erobring skyldtes for en stor Del Hertugens Krigskunst;
Kong Vilhelm takkede ham for hans Dygtighed og Heltemod, og
i London blev han hyldet af Folket.
I Aaret 1692 førte han Hjælpetropperne til Nederlandene og
fægtede nu her lige til Freden i Rijswick med den største Ære for
de Tropper, han anførte, og til Hæder for det Land, i hvis Sold
han stod. Han deltog paa en afgjørende Maade i Slaget ved
Steenkerke og blev dansk General af Infanteriet. 1693 blev han
efter Slaget ved Neerwinden udnævnt til General over det
hollandske Infanteri i Steden for den dødelig Saarede Greve af Solms
og tillige til Oberst over Kong Vilhelms hollandske Garde.
Desuden blev han 1695 Gouvernør over Sluis og omliggende Fæstninger
i Flandern. Men uagtet han i disse og de paafølgende Aar
overvældedes af Held i Krigen og med fyrstelige Æresbevisninger,
vedblev han dog med Troskab at tjene sin danske Herre, der
ogsaa baade nu og senere benyttede ham i diplomatiske Anliggender
over for England og Holland, paa denne Tid særlig med Hensyn til
Traktaterne om Hjælpetropperne og deres Rekrutering. I den
Anledning begav han sig ofte til Danmark, naar der var Standsning i
Krigen. Efter Freden i Rijswick endte dog egentlig hans krigerske
Løbebane. Vel overtog han med Christian V’s Tilladelse
Kommandoen over de polske og sachsiske Tropper i Ukraine imod
Tyrkerne, men efter Freden i Carlowitz 1699 begav han sig til
Holland, i det han stadig var baade i dansk og hollandsk Tjeneste
og nød Løn begge Steder. Da Christian V døde i Avg. s. A.,
rejste han til Danmark, hvor Frederik IV udnævnte ham til
Generalfeltmarskal og 7. Okt. overdrog ham Kommandoen over det
imod Holsten-Gottorp bestemte Korps. 11. Nov. fik han Befalingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
