- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
133

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fibiger, Christian Adolph Ferdinand, 1813-41, Officer - Fibiger, Elfride Dorothea Christine Michelle, f. 1832, Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongens Regiment 1829 med Anciennitet fra 1826 og Premierlieutenant
1835. Det følgende Aar blev han, efter at have underkastet
sig Afgangsexamen i Ingeniørafdelingen ved den militære Højskole,
forsat til Ingeniørkorpset og her Kapitajn 1841. F. havde fra ganske
ung af syslet med Litteraturen, navnlig Danmarks Historie, og 1839
udkom «Historisk Læsebog for Bondestanden», hvilket lille Skrift
snart blev en af de mest læste Folkebøger. Des værre blev dette
for en ung Begynder lovende Arbejde Forfatterens sidste. Han
maatte kort efter rejse til Madeira for at søge Lægedom mod en
under sin Ingeniørvirksomhed langs Vestkysten af Jylland paadraget
Brystsygdom, men vendte uhelbredet tilbage, og 1841 paa sin
28. Aars Fødselsdag døde han.

Erslew, Forf. Lex.

S. A. Sørensen.


Fibiger, Elfride Dorothea Christine Michelle, f. 1832, Forfatterinde.
Hendes Forældre vare Etatsraad, Overtoldinspektør Johan
Michael Andreas Müller (f. 1805 d. 1881) og Thora Charlotte Sophie
f. Mejer, en Datter af Grosserer, Direktør for Søkvæsthuset J. D. M.
Hun er født i Kjøbenhavn 17. Juli 1832, og 12. Avg. 1856 ægtede hun
den 37aarige Distriktslæge i Silkeborg Christian Emanuel August
Fibiger, en Søn af nedenstaaende Rektor P. G. F. l 1868 fulgte
hun ham til Kolding, hvor han ligeledes blev Distriktslæge, og hvor
han døde 16. Avg. 1873. (Han har skrevet «Lyset og dets Egenskaber»
(1860), «Medicinsk Topografi af Silkeborg og dens Omegn»
(1863), «Om Klimaets Virkninger paa Nosogenesen», en
Doktordisputats (1870), og flere mindre Afhandlinger.) Det var først som
Enke, at Fru F. blev Forfatterinde, l 1875 udgav hun: «En gammel
Mands Erindringer», i 1876 «En Magdalenehistorie», i 1877 «Hedens
Hemmeligheder», i 1878 «To Fortællinger», i 1879 «Sorte Stefan»,
i 1880 «Askepot», i 1885 «Ellen», i 1886 «To fortællinger» og i
1890 «Præst og Læge». I disse Bøger har hun mest haft Fodfæste
paa jysk Jordbund og skildret Naturen og Folkelivet der. Ellers
har hun i sin Forfattervirksomhed mere direkte kastet sig over
«Kvindesagen» og her stillet sig imod begge dennes Yderligheder.
Paa dette Omraade har hun udgivet «Tidsskrift for Kvinden» (Jan.
1882-Marts 1884) og en Del mindre Skrifter. I Praxis har hun
arbejdet i samme Sags Tjeneste, i det hun 1882 med Pengehjælp
fra forskjellige Sider oprettede «Kjøbenhavns Kogeskole», Hjem og
Opdragelsesanstalt for unge Piger af den ubemidlede Klasse, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free