- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
141

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fibiger, Johan Adolph, 1791-1851, Officer - Fibiger, Johannes Henrik Tauber, f. 1821, Præst og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

F. var 2 Gange gift: 1. (7. Okt. 1812) med Margrethe
Cecilie f. Aasen, f. i Kjøbenhavn 24. Sept. 1794,
d. 15. Nov. 1844, Datter af Proprietær Johannes
Nielsen A. og Ane Marie Mathiesdatter; 2. (1845)
med Christiane Ulrikke f. Halling, f. 21. Avg. 1801,
Datter af Ritmester Hans Henrik Georg H. til Frisholt
(f. 1775 d. 1839) og Karen Dorothea Henriette
f. v. Westen. Han døde 21. Avg. 1851 i Kjøbenhavn.

Erslew, Forf. Lex.
Kjøbenhavnsposten 1851, Nr. 228 ff.

S. A. Sørensen.


Fibiger, Johannes Henrik Tauber, 1821-97, Præst og Forfatter,
er Søn af nedenstaaende Rektor P. G. F. 27. Jan.
1821 blev han født i Nykjøbing
paa Falster og flyttede 1822 med sine Forældre til
Kolding. I 1833 døde hans i lang Tid sygelige Fader,
og i 1834 flyttede hans Moder til sin Fødeby Roskilde,
i hvis lærde Skole J. F. blev sat. 1837 dimitteredes
han til Universitetet. Sammen med en ældre Broder
blev han nu optagen i Huset hos Konferensraad,
Højesteretsassessor P. Møller, der var gift med hans
Moders Søster. Han studerede Theologi og paavirkedes
stærkt af Martensen, medens han kun i ringe Grad
fængsledes af de andre Professorers kritisk-historiske
Forelæsninger. I 1841 faldt han i en nervøs Sygdom,
og han maatte nu 3 Aar afbryde sine Studeringer. I
denne Tid opgik den kristelige Tro for ham, og
han besluttede at dyrke sin Videnskab paa en mere
ligefrem Maade. 1845 tog han saa sin Embedsexamen
og beskæftigede sig derefter med Undervisning og
Studier, mest af Religionshistorie og det gamle
Testamente. 1846 overtog han en Plads som Huslærer
for Grev Chr. Petersdorff, der blev opdragen hos
Overpræsident Lange, i hvis Hus Y. forblev til 1850. I
disse Aar udgav han «Jephtas Datter », et Sørgespil
med Klagesange i det gamle Testamentes Stil (1849),
og «Jeremja», et historisk Sørgespil (1850). Efter
sin Hjemkomst fra en Norgesrejse udnævntes han
10. Sept. 1850 til 5. Lærer ved Haderslevs lærde
Skole, og 29. Nov. s. A. ægtede han Marie Amalie
Waage, Datter af den da afdøde Direktør for Sorø
Akademi G. H. W. S. A. blev han tillige Præst ved
St. Johannes Hospital i Haderslev, og 1853 blev han
Kollaborator ved samme Skole. I 1859 udnævntes
han til residerende Kapellan ved Garnisonskirken
i Kjøbenhavn og forflyttedes i 1874 der fra til
Vallensved i Nærheden af Næstved, hvorfra han igjen i
1881 blev befordret til sit nuværende Embede, Ønslev
og Eskildstrup paa Falster. – d. 13. Nov. 1897. –
Han har foretaget sig flere Rejser til Udlandet og f. Ex.
været Italien igjennem til Kalabrien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free