- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
144

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fibiger, Mathilde Lucie, 1830 - 72, Forfatterinde, Banebryder i Kvindesagen - Fibiger, Otto Daniel, 1824-81, Filolog, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lærerinde i de følgende Aar, indtil hun i 1864
en kort Tid var i Haderslev, hvor hun lærte at
telegrafere. Hun blev den første danske kvindelige
Telegrafist, som fandt Ansættelse i Statstelegrafens
Tjeneste (1866), først i Helsingør, derpaa 1869 i
Nysted, endelig 1870 i Aarhus. I sine sidste Aar,
da det svenske Organ for Kvindesagen «Tidskrift för
Hemmet» var blevet fælles nordisk (1868), var det, som
om hun undertiden følte Ungdomslysten til litterært
Arbejde i Sagens Tjeneste vaagne paa ny. Men det var
nu den i Livets Prøvelser modnede Kvindes Alvor, som
mest prægede, hvad hun skrev. Troen paa Idealet holdt
hun endnu fast; men hun havde lært, hvorledes Ideen
ad praktisk Vej maa føres ud i Virkeligheden. Det
modneste, hun leverede til dette Tidsskrift, er
Skildringen af «Den ensommes Hjem» (1869, S. 366
ff.). I Digtet «Nyaarsnat 1870») (trykt i «For Idé og
Virkelighed») udtrykker hun den Stemning, hvorunder
hun arbejdede. Og andensteds ligner hun sig med en,
der maa øse Vand af sin Baad, at den ej skal synke,
men snart atter løfter Blikket til Flaget, der vajer
fra Masten. Da «Dansk Kvindesamfund» stiftedes 1871,
var hun et af dets første Medlemmer. Med levende Glæde
fulgte hun dets Udvikling, om hun end ikke fra sin
travle Station i Aarhus kunde medvirke personlig. Den
Trøst, at Kvindesagen var voxet til en Samfundssag,
havde hun følt, inden hun døde 17. Juni 1872.

Ilia Fibiger, Digtninger, 1867, S. VIII ff.
Nyt dansk Maanedsskrift 1871-72, S. 565 ff.
Illustr. Tid. 14. Juli 1872.
Blade fra danske Kvinder, 1872, S. 42 ff.
Fr. Bajer, Klara Rafael-Fejden, 1879.
P. Hansen, Illustr. dansk Lit. Hist. II, 545.
Nylænde, (Chra.) 1888, S. 197 ff.

Fredrik Bajer.


Fibiger, Otto Daniel, 1824-81, Filolog, Skolemand,
var Søn af ovennævnte Oberstlieutenant Johan
Adolph F. i hans første Ægteskab og Broder til
Forfatterinderne Ilia og Mathilde F. Han fødtes i
Kjøbenhavn 26. Marts 1824, dimitteredes efter at
have nydt Privatundervisning til Universitetet 1842
og tog Examen artium med Udmærkelse. Han studerede
derefter Filologi og var 1847-52 Alumnus paa Borchs
Kollegium, men afbrød sine Studier og sit Ophold her
midlertidig for at gaa med som frivillig i Krigen
1848-49, i hvilken han deltog i Fægtningerne ved
Nybøl og Dybbøl. Efter at være vendt hjem tog han i
Nov. 1849 filologisk-historisk Embedsexamen. Derefter
var han beskæftiget med videnskabelig Virksomhed
og med Undervisning, dels privat, dels som Lærer i
Borgerdydskolen i Kjøbenhavn, indtil han 1852 kaldtes
til Lærer ved Flensborg lærde Skole og Realskole;
1854 udnævntes han til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free