- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
161

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finsen, Jon Constant, 1826 - 85, Læge - Finsen, Peder, - 1263, Drost

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Finsen, Jón Constant, 1826—85, Læge,
var en Broder til ndfr. nævnte Vilhj. Ludv. F. og fødtes i Reykjavik 24. Nov. 1826.
1848 dimitteret fra den herværende Skole studerede han Medicin i
Kjøbenhavn, tjente som Underlæge i Hæren i Felttoget 1850 og i
1853 som Koleralæge i Kjøbenhavn og i Frederikshavn. 1855 tog
han Lægeexamen og ansattes det følgende Aar som Distriktslæge i
Øfjord og Thingø Sysler i Islands Nordamt, fungerede fra 1860
tillige som Distriktslæge i Østamtets Distrikt, blev 1867 Distriktslæge
i Ørsted ved Randers og i 1875 Stiftsfysikus for Laaland-Falster.
Aaret i Forvejen havde han taget Doktorgraden ved en Afhandling,
der ligesom hans øvrige behandle Islands ejendommelige Sygdomsforhold.
Særlig beskæftigede han sig med den her endemiske
Ekinokoksygdom og dens Behandling, og hans Undersøgelser og de
Resultater, han kom til med Hensyn til Behandlingen (Ætsningsmethoden),
have vundet megen Opmærksomhed, ogsaa i Udlandet
og i Særdeleshed i Frankrig, hvorfra denne Behandlingsmethode
oprindelig skriver sig. — Han var gift med Sophie Vilhelmine
f. Funck, Datter af Magasinforvalter paa Christiansø, Krigsassessor
Peter Johannes F. Han døde 13. Okt. 1885.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.

Jul. Petersen.

Finsen, Peder, —1263, Drost,
har, maaske helt med urette,
faaet et ildeklingende Navn i vor Historie. P. F. s Slægt kjendes
ikke; han selv træffes første Gang 1251 som Medundertegner af
Kongebreve om liflandske Forhold. Snart efter har Abel gjort
ham til Drost; som saadan forekommer han i Diplomer 1252—59.
Paa Embeds Vegne deltog han i de frugtesløse Forhandlinger mellem
Christoffer I og Jacob Erlandsen og var i Julen 1259 tilstede ved
den unge Kong Eriks Kroning i Viborg. Tillige med den forhenværende
Marsk Ivar Tagesen var P. F. Fører paa Dronning
Margrethes Tog mod Hertug Erik af Sønderjylland. Det endte med
den kongelige Hærs Nederlag paa Lohede, hvorved Margrethe og
Kong Erik bleve fangne (28. Juli 1261). Ulykken blev tilskreven
Forræderi fra Førernes Side. Da Dronningen var kommen fri, lod
hun ved den nye Drost, Mads Flortorp, P. F. gribe og føre til
Nyborg, hvor han og Ivar Tagesen bleve dømte og hængte (1263).
Dette meddele de danske Kilder, men det er næppe mere end
Historiens Yderside. Den brunsvigske Rimkrønnike, der her er af
største Betydning, giver imidlertid Indblik i Sagens rette Sammenhæng:
Danmarks daværende Rigsforstander, Hertug Albert af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free