- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
169

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fischer, Hans Christian, 1849-86 Landskabsmaler - Fischer, Johan Christian Henrik, 1814-85, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som han foretog efter at have opnaaet Akademiets Stipendium, og
et af hans bedste Billeder, «Neapels Golf med Vesuv og omliggende
Byer, set fra Kysten mellem Castellamare og Sorrent», maatte des
værre paa Udstillingen 1886 behænges med Flor; thi omtrent
samtidig med Udstillingens Aabning bukkede han 3. April under for
en snigende Sygdom, som han havde paadraget sig i Italien.
25. Sept. 1874 ægtede han Emma Elise Kirstine Fabricius, Datter
af ovfr. S. 30 nævnte Provst Jørgen Otto F.

H. R. Baumann.


Fischer, Johan Christian Henrik, 1814-85, Politiker,
født i Slagelse 3. Dec. 1814, Søn af Kjøbmand Johan Peter F.
(f. 1786 d. 1840) og Frederikke Henriette f. Klemme (d. 1843),
blev 1835 Student fra sin Fødebys lærde Skole og tog 1842
theologisk Examen. 1844 blev han konstitueret og 1847 fast ansat som
Adjunkt i Slagelse; han var en meget dygtig Mathematik- og Regnelærer,
hvad ogsaa fremgaar af de «Brudstykker af en mathematisk
Lærebog», som han 1849 meddelte i Skolens Indbydelsesskrift. 2
Aar senere udgav F. et lille Skrift, «Astronomien og Skriftens
Avtoritet», i hvilket han, holdende sig til de videnskabelige Resultater,
rejste Tvivl om Bibelens guddommelige Inspiration, fordi dens
Udtryk om Naturens Fremtoninger strede imod Videnskabens Lære.
Han blev derfor udelukket fra at give Religionsundervisning, og da
Skolen 1852 blev nedlagt, afgik han paa Ventepenge og udtraadte
dermed af Skolevæsenets Tjeneste.

Allerede 1848 havde F. forsøgt at faa Del i det politiske Liv,
i det han stillede sig til Valg i Slagelse til den grundlovgivende
Rigsforsamling, men han fik kun 7 Stemmer. Derimod valgtes han
i Sommeren 1852 sammesteds til Folketinget som Bondevennernes
Kandidat (fortrængte A. Steen) og gjenvalgtes i det følgende Aar
2 Gange. Han sluttede sig strax og ivrig til Helstatspolitikken og
skrev i Febr. 1853 «En ny blaa Bog eller Bidrag til Bedømmelsen
af det opløste Folketings Virksomhed af A. Ø.» med skarpe og
vittige Angreb paa det national-liberale Parti. Som et dygtigt
Indlæg i den politiske Strid blev dette lille Skrift ved Regeringens
Foranstaltning udbredt i vide Kredse, bl. a. ved Omdeling til de
oppositionelle Blades Holdere. Selv da Bondevennerne som Parti
1854 brøde med Ministeriet Ørsted, forblev F. tro imod dette og
skrev til dets Forsvar i Sept. 1854 et nyt Flyveskrift, «Rigsdagen
og Ministeriet, Nr. III», i det han tog Titelen fra tvende
Modskrifter imod Ministeriet fra Begyndelsen af 1853. Dog turde han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:12 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free