Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fleischer, Esaias, 1732-1804, Amtmand, Landøkonom, naturhistorisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Roret, særlig ikke af Christian Ditlev Reventlow. Han var oven
i Kjøbet som Amtmand tørnet stærkt sammen med Generalvejkommissionen,
hvori Reventlow foruden en af Statsraadets Medlemmer,
General Huth, havde Sæde. En vis Irritabilitet hos F.,
der ved flere Lejligheder viste sig, har sikkert bragt ham i Ry for
at være vanskelig at arbejde sammen med. Hvor dybt krænket
han følte sig, viste han ved snart efter (1785) at udgive sin «Liv-
og Levnedsbeskrivelse», der aabenbart skulde være en Appel til
Publikum over for det Fjendskab, han mente med urette at være
bleven Gjenstand for.
F.s praktiske Virksomhed var fra nu af indskrænket til som
en Slags Direktør at styre Førslev med tilliggende Gods for Familien
Plessen. Han havde imidlertid skrevet om Landbrug og Havevæsen,
saaledes et Skrift i en halvt rhetorisk Stil: «Om et Lands Lyksalighed,
i hvilket Agerdyrkning og Landvæsenet blomstrer», som han
udgav i Anledning af Arveprinsens Fødselsdag 11. Okt. 1778, og,
hvad der var vigtigere, en «Agerdyrknings-Katekismus» (1780, 2. Opl.
1794). Særlig dette sidste Skrift gav mange nyttige Oplysninger og
vakte en ikke ringe Opsigt. Det blev baade belønnet af
Landhusholdningsselskabet med dets største Guldmedaille og oversat paa
Svensk. I Forening med et Skrift, han udgav, «Forsøg til en
Undervisning i det danske og norske Skovvæsen» (1779), bevirkede
det hans Optagelse i flere udenlandske Selskaber. Efter den
theoretiske Uddannelse, F. havde vundet, og det Kjendskab til
Landboforholdene, som han i sine forskjellige Livsstillinger havde opnaaet,
var det naturligt, at han tog Del i den varme Kamp om
Landboreformerne, der udbrød her hjemme i de nærmeste Aar efter 1784.
Ikke mindre forstaaeligt er det, at han med sin store Selvfølelse
og sit meget pirrelige Temperament virkede med til at give Striden
det lidenskabelige Præg, den fik. Ingen kunde let have et mørkere
Blik paa Landboforholdene og dermed ogsaa paa Bøndernes økonomiske
Stilling end han. Men han var dog en af de hidsigste,
ligesom han var en af de dygtigste Modstandere, som Forsvarerne
for Landboreformerne fik at kæmpe med. Forbitrelsen over
Afskedigelsen fra Amtmandspladsen virkede rimeligvis med til at tirre
ham. De vigtigste Skrifter, hvori han udtalte sine Meninger, vare
«Breve angaaende den danske Proprietær og Bonde, med patriotisk
Frihed skrevne af Fædrelandets sande Ven» (1786) med et «Anhang»,
der udkom samme Aar, og «Tanker til nøjere Eftertanke om vor
danske Bondesag i Anledning af Førslev Godses Administration osv.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
