- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
202

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fleischer, Herman Reinhold Frederik, f. 1828, Justitiarius - Flemløse, Peder Jacobsen, o. 1554-1599, Læge, Astronom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Misstemning mod ham kunde ogsaa gjøre en saadan i høj Grad
ønskelig; men først 1799 opnaaede han at blive kaldet til Ballerup
ved Kjøbenhavn, og her døde han 6. Maj 1804. – F. besad mange
Kundskaber, men frugtbargjorde disse mere ved at kritisere andres
Arbejder end ved selv at producere. Filologi var hans Yndlingsfag.
I det i øvrigt ikke meget ansete Tidsskrift «Kritik og Antikritik»,
væsentlig fremkaldt som Opposition mod «Lærde Efterretninger»,
var han en af de flittigste Medarbejdere. Ogsaa i Tidens kirkelige
Fejder deltog han. Biskop Balle paakaldte hans Hjælp mod
Vantroen, og F. fulgte Opfordringen. Senere kom han dog ogsaa i
Konflikt med Biskoppen selv i Anledning af dennes «Magasin for
den nyere Kirkehistorie». Striden bredte sig og naaede sit Højdepunkt
ved en offentlig Skriftvexel mellem F. og Nabopræsten J. A.
Monrad i Refsnæs, i hvilken det fra begge Parter regnede ned med
de plumpeste Skjældsord. Medens F. var Sognepræst i Kalundborg,
var H. G. Clausen, den senere Stiftsprovst, et Aars Tid resid.
Kapellan sammesteds; men Forholdet til Kapellanen var ogsaa meget
spændt. Som Prædikant nød F. kun ringe Anseelse. Han var gift
med Anna Sophie f. Høhling (d. 13. Juni 1816, 70 Aar gammel).

Kalundborg Avis 1860, Nr. 45.
Hundrup, Doctores theol. S. 64 f.
Kirkehist. Saml. 3. R. I, 673.
Nyerup, Lit Lex.

A. Jantzen.


Flemløse, Peder Jacobsen, o.1554-1599, Læge, Astronom,
født i Flemløse i Fyn, studerede i sin Ungdom Medicin, kom til
Tyge Brahe paa Hven, hvor hans første Observationer ere fra 1578.
Frederik II gav ham Aaret efter Løfte om det første ledige Kanonikat
ved Roskilde Domkirke, mod at han skulde lade sig bruge af
T. Brahe «in studiis mathematicis». Af T. Brahe var han meget
afholdt, og denne benyttede ham saaledes til en Sendelse til
Landgrev Vilhelm i Kassel. Landgreven havde observeret Kometen af
1585 og ønskede i Anledning af disse Observationer og nogle andre
astronomiske Spørgsmaal at høre T. Brahes Mening. T. Brahe sendte
da P. F. med de ønskede Oplysninger og skrev i sit Brev, at F.
var fuldstændig indviet i hans astronomiske og kemiske Sager og
derfor vilde kunne give enhver Forklaring, der maatte ønskes.
Under sit Ophold paa Hven forfattede F. efter T. Brahes Befaling
«En elementisk og jordisk Astrologia» (1591) med en Fortale af
Longomontanus, en for den Tid særdeles god Samling Vejrregler.
(Senere Udg. 1644, 1745, 1865.) Efter at have været over 10 Aar
paa Hven blev han Læge hos Statholderen i Norge Axel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free