- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
206

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flensborg, Christian, 1728-76, Forfatter - Flensborg, Christian Alexis, 1802-72, Birkedommer og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maanedsbladet «Den danske Mercurius, efter Bordings Maade», som holdt
sig gjennem 5 Aargange (1766-70), og hvori han aldeles som Bording
beskrev de vigtigste Tildragelser i Ind- og Udland i rimede
Vers. I den af M. Frydensberg bekostede Rimkrønnike, «Det danske
oldenborgske Kongehus i Vers og Kobber», skyldes en Del af
Rimenerne F. Han var tillige almindelig bekjendt i Hovedstaden
i sin Tid som humoristisk Lejlighedspoet. Han døde 1. Juni 1776.
I Aaret 1768 blev han gift med den 18aarige Charlotte Margrethe
Leth, og deres eneste Søn var Kontreadmiral Christian Peter F.
(d. 1838).

Stamtavle af Lengnick.
Rahbek og Nyerup, Udsigt ov. Digtekunsten und. Fred. V S. 190 f.

A. Jantzen.


Flensborg, Christian Alexis, 1802-72, Birkedommer og Politiker,
blev født i Kjøbenhavn 1. Okt. 1802 og var en Broder
til den ovfr. nævnte Generalmajor Carl Julius F. Han dimitteredes
i 1822 fra Metropolitanskolen, blev juridisk Kandidat 1826, ansattes
1828 som Kopist under Direktionen for Universitetet og de lærde
Skoler, blev i 1831 Avditør (1836 Overavditør), 1838 Assessor i
Landsover- samt Hof- og Stadsretten og opholdt sig 1848-49 et
halvt Aar i Vestindien som Medlem af den angaaende Generalgouvernør
Scholtens og andre Embedsmænds Færd nedsatte Undersøgelseskommission.
F., som hørte til det national-liberale Parti,
uden dog i dette at indtage nogen fremragende Plads, stillede sig
i Maj 1850 ved et Suppleringsvalg i Holbæk Amts 4. Kreds (Kalundborg
og Samsø) til Folketinget, men faldt igjennem; s. A. valgtes
han imidlertid til Landstinget (gjenvalgt 1855, sad der indtil 1859),
og han havde Sæde i Rigsretten, da denne i 1856 paadømte
Anklagen imod Medlemmerne af det Ørstedske Ministerium. Samme
Aar blev han Birkedommer i Kjøbenhavns nordre Birk, et
omfattende og besværligt Embede, hvis praktiske Opgaver og vanskelige
Politi laa mindre godt for hans særlige Evner og Temperament
end den administrative og dømmende Virksomhed. Hans utrættelige
Arbejdsomhed raadede dog Bod herpaa, og hans strænge Retfærdighedsfølelse
og humane Sind gjorde ham baade agtet og afholdt.
Han døde 27. Maj 1872 i Kjøbenhavn. 1852 havde han faaet Titel
af Justitsraad. I 1830 havde han ægtet Christine Brygmann Boserup,
f. 4. Jan. 1807 d. 22. Avg. 1883.

F. Barfod, Rigsdagskal.
Erslew, Forf. Lex.

C. St. A. Bille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free