- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
209

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flindt, Carl Ludvig Henrik, 1792-1856, Officer - Flindt, Frederik, 1686-1751, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

høje Standpunkt i den omhandlede Retning i Forvejen turde være
uomtvistelig. 1834 blev F. Major, 1842 Oberstlieutenant og Chef for
4. Dragonregiment, men 1844 forsat i samme Egenskab til 2. Dragonregiment
i Itzeho, 1847 Kommandør af Danebrog, 1848 Oberst. Ved
Oprørets Udbrud blev han fængslet, da han ikke vilde udstede
Revers om ikke at kæmpe imod Insurgenterne, og blev holdt i
Fangenskab til hen paa Efteraaret, men ved Krigens Begyndelse i
1849 blev der givet ham en Kavalleribrigade i Ryes Korps; senere
førte han dets Avantgarde, og da Rye gik til Fredericia, overtog
F, Kommandoen over Korpset. Han gjorde god Fyldest i disse
Stillinger, og da han i Slutningen af Aaret indstilles til Generalmajor,
fremhæver Ministeren ham for Kongen som «en udmærket
Kavalleriofficer, der maa anses fortrinlig skikket til i paakommende
Tilfælde at kommandere hele Kavalleriet». Denne overordnede
Post overdroges ham ogsaa under Felttoget 1850, men han skuffede
her Forventningerne, og den lidet virksomme Rolle, som det under
hans direkte Befaling staaende Reservekavalleri spillede i Slaget ved
Isted, blev i Regelen anført som Bevis for, at han ikke evnede
at føre større Rytterstyrker. Efter Krigen blev han Kommandant
i Sydslesvig og derefter Kommandør for 2. Kavalleribrigade og
Pladskommandant i Slesvig.

F. var en høj og imponerende Skikkelse, noget stiv og afmaalt
i sine Bevægelser, Stræng i sine Fordringer til sig selv som til andre,
men mild og overbærende i sin Dom og afholdt af alle,
der kjendte ham nøjere. En dyb Melankoli formørkede hans sidste Leveaar.
Han ægtede 9. Jan. 1820 sin Kusine Anna Sophie Caroline Flindt,
f. 23. Okt. 1797 d. 3. Sept. 1854, Datter af efternævnte
Generallieutenant Jacob F. Han døde i Slesvig 3. Marts 1856.

Minde om Generalmajor v. Flindt, Slesvig 1856.

S. A. Sørensen.


Flindt, Frederik, 1686-1751, Præst,
blev født i Nykjøbing paa Falster 8. Nov. 1686. Hans Forældre vare Kjøbmand og
Raadmand Henrik F. og Anna Bergeshagen. 1704 deponerede han fra
Nykjøbing Skole og tog Attestats 1710. Magistergraden fik han
1712. Men Aaret i Forvejen var han bleven Feltpræst og derefter
1716 Sognepræst i Skjelskør. Her fra forflyttedes han 1720 til sin
Fødeby som Slots- og Sognepræst, hvormed han fra 1729 forbandt
Embedet som Provst. Han døde 21. Avg. 1751. Han har ikke
efterladt Skrifter, men var i sin Tid bekjendt sorn fremragende
Prædikant baade i det danske og tyske Sprog og stod i stor Gunst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free