- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
215

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flor, Christian, 1792-1875, Lektor - Flor, Lars, 1789-1826, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Med Begivenhederne i 1848 afsluttedes i det væsentlige F.s
Virksomhed for den nationale Sag. Kong Frederik VII viste ham
sin Paaskjønnelse for Fortiden ved at udnævne ham til Etatsraad
(1848), men han kunde ikke gjøre sig gjældende under de nye
Forhold, hverken i den grundlovgivende Rigsforsamling eller senere
i Rigsraadet, hvortil Mindretallet i den slesvigske Stænderforsamling
valgte ham. Ej heller fik han Indflydelse paa Ordningen af de
kirkelige og Skoleforholdene efter Krigen. Derimod lykkedes det
ham at faa Folkehøjskolen i Rødding gjenoprettet og at føre den
sejerrig gjennem de følgende Aars Anfægtelser, da den lærde
Dannelse jo alt den Gang saa skjævt til en Oplysning, som ikke
bar dens eget Præg. Tiden efter 1864 har godtgjort, at F. ikke
tog fejl, da han holdt Skolen i det en Gang angivne Spor under
den i Rødding fødte Sofus Høgsbros Ledelse (1850—62), i det mange
af Danskhedens ihærdigste Forkæmpere have modtaget deres første
nationale Vækkelse gjennem dennes Undervisning. Da den anden
slesvigske Krig medførte Skolens endelige Lukning, skaffede F. med
sin vante Energi Midlerne til Veje til at oprette en ny nord for
Grænsen, i Askov, hvor den sidste Forstander for Rødding, L. Schrøder,
derefter fortsatte den afbrudte Gjerning.

F. havde i Aarene 1851—53 opholdt sig i Sydevropa, hvorefter
han boede i Fredensborg, senere som Enkemand i Kjøbenhavn.
Til sin eneste Søn kjøbte han Haddebo Jærnbrug i Nerike. Han
opholdt sig i senere Aar jævnlig hos denne eller paa Rejser
omkring i Landet, men beholdt dog sit Hjem i Kjøbenhavn. Her
døde han 31. Marts 1875. Hans Navn findes paa Skamlingstøtten
blandt dem, der have kæmpet for Modersmaalets Ret i Sønderjylland.

Fædrelandet 1875, Nr. 235 ff.
Dansk Folketidende 1875, Nr. 18. 24 ff.
Erslew, Forf. Lex.

A. D. Jørgensen.

Flor, Lars, 1789—1826, Søofficer, fødtes i Kjøbenhavn 9. Sept.
1789 og var en Broder til den foregaaende. F. blev
Sekondlieutenant i Marinen 1807, Premierlieutenant 1815, Kapitajnlieutenant
1821. — Strax efter sin Udnævnelse til Officer kom F. paa Togt
med Linjeskibet «Valdemar», men overgik fra dette til Blokskibet
«Mars» (Kapitajn Wleugel), som var det nordligste Skib af den
flydende Defension, der ved Englændernes Ankomst udlagdes paa
Reden til Kjøbenhavns Forsvar. Fra dette Skib deltog han 23. Avg.
i en Kamp mod den engelske lette Eskadre, som forsøgte at trænge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free