- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
226

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fog, Ludolph Erasmi, f. 1825, Officer - Fog, Ludolph Frederik, 1778-1855, Departementschef

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Hærens Mobilisering i 1863 blev Kapitajn F. ansat
ved Infanterireserven som Stabschef og i Marts 1864 i
samme Egenskab ved 3. Division. Efter endt Felttog kom
han tilbage til Generalstabens taktiske Sektion, hvis
Chef han blev i 1865. Ved Gjennemførelsen af Hærloven
af 1867 blev han Oberst af Generalstaben og Stabschef
ved 1. Generalkommando, men ansattes allerede Aaret
efter i Krigsministeriet, først som Departementschef
og fra 1873 som dettes Direktør. I 1878 blev han
Chef for Officersskolen og tillige Kommandør af
Danebrogsordenens 1. Grad samt Aaret efter General og
Chef for Generalstaben. Som saadan søgte han at skaffe
denne en større Indflydelse paa Hærvæsenets Ledelse
end hidtil. Han lod med Krigsministeriets Bemyndigelse
udarbejde Udkast til en fuldstændig Mobiliseringsplan
for Hæren og til Planer for dens Anvendelse i Tilfælde
af Krig, ligesom ogsaa til flere nye Reglementer. I
1887 udnævntes han til Chef for 1. sjællandske
Brigade, og som designeret til at efterfølge den
kommanderende General i 2. General-kommandodistrikt,
Generallieutenant Ankjær, der i Forsommeren 1888 var
bleven syg, ledede han Divisionsøvelsen i Jylland
s. A., hvorefter han om Efteraaret udnævntes til
Generallieutenant og kommanderende General. I 1889
benaadedes han med Storkorset af Danebrog.

F. har i sin Tjenestetid haft flere specielle
Hverv; foruden at han i Aarenes Løb har været
Medlem af flere Kommissioner, var han Stabschef
ved Lejrdivisionen i 1873, ledede i 1885 de større
Øvelser i Kjøbenhavns Omegn, sendtes i 1861 til
Frankrig, i 1870 til Schweits samt i Foraaret 1871
til Frankrig og Schweits. I 1867 var han attacheret
Storfyrsttronfølgeren af Rusland, og endelig
beordredes han i 1882 til Rusland for at overvære
Lejrøvelserne ved Krasnoe-Sélo.

d. 14. Febr. 1897.

Erslew, Forf. Lex.

P. N. Nieuwenhuis.


Fog, Ludolph Frederik, 1778-1855, Departementschef,
en Broder til ovfr. nævnte Kapitajnlieutenant
Georg F., fødtes i. April 1778, blev 1796 Student
fra Odense lærde Skole, begyndte paa det juridiske
Studium, men opgav det, efter at han i Aaret 1800
havde faaet Ansættelse i Kontoret for de aktive og
passive Fordringer, hvor han 1801 blev Kopist. 1802
overgik han til Aktivkontoret, blev 1804 Fuldmægtig i
Statsgjældskontoret, 1808 Chef for samme Kontor, 1810
tillige Medlem af Administrationen for den synkende
Fond, 1818 tillige Assessor i Statsgjældsdirektionen,
1821 Medlem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free