- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
230

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fogh, Jørgen, 0.1631-1685, Borgmester - Fogh, Peder, 1675 - 1753, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Domfældelse maatte staa i Forhold til Svogerens, og derfor
dømtes han paa Bytinget til at miste to Fingre, staa et Kvarter i
Halsjærnet, føres ud af Byen af Bøddelen og evig forvises af Riget.
Denne haarde Straf formildedes dog til Forvisning til Aarhus, hvor
han døde 1685, som det siges, «af Græmmelse». Hans Søn Peder F.
(s. ndfr.) mente, at Grunden til, at han selv havde nydt saa mange
Begunstigelser af sin Regering, var, at den vilde gjøre godt igjen,
hvad en tidligere havde forbrudt imod hans Fader.

O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. V, 424 ff.

O. Nielsen.

Fogh, Peder, 1675—1753, Godsejer,
Søn af den foregaaende, er født i Kjøbenhavn 31. Avg. 1675, blev Student 1691 og
1696 Hører ved Aarhus Latinskole; efter 10 Aars Forløb opgav han
imidlertid denne ringe Bestilling, da et rigt Giftermaal befriede ham
for at tjene for Brødet; han ægtede nemlig Ejerinden af Ryomgaard,
den 15 Aar ældre Magdalene Bording (f. 6. Avg. 1660, d. Natten til
22. Juli 1720), Datter af Mag. Laurids B. til Ryomgaard. 1707 lod
F. sig nobilitere, 1724 blev han Justitsraad og Højesteretsassessor,
1735 Etatsraad og døde 7. April 1753 efter længere Tids Svagelighed,
siddende i sin Lænestol. Efter sin første Hustrus Død havde
han ægtet Edel Elisabeth Schwanewedel (Datter af Generalmajor
Herman Frants S. og Enke efter Major Hannibal Henrik S.),
d. 8. Marts 1731, og derefter Helene Byssing (Datter af Kjøbmand
Claus B. i Kjøbenhavn og Stifdatter af Historikeren Slange; Enke
efter Præsten Claus Reenberg og Kancelliraad, Borgmester Christen
Giørup), f. 11. Dec. 1685 d. 1. Maj 1749. F. var en videnskabelig
dannet Mand med mange litterære Interesser, især for Fædrelandets
Historie; sit Otium anvendte han til Læsning og Studier, der vel
ikke satte Frugt i lærde Skrifter, men dog ikke ere uden Vidnesbyrd
i den Brevvexling, han førte med mange af Datidens lærde;
i hans Breve fremtræder jævnlig et Stænk af Humor. Som et Træk
af hans Beskedenhed anføres, at han ikke fandt sig selv værdig til
at modtage Kaldelsen som Medlem af det kongl. danske Selskab,
som han paa flere Maader betænkte med Gaver, bl. a. Biskop
Bircherods kostelige Dagbøger, der ellers næppe vare blevne
bevarede for Eftertiden. Af sine Midler stiftede F. flere Legater til
bedste for Skoler og fattige.

Hofman, Fundationer III, 163 ff.
Bruun, Falsteriana S. 35 ff.
Kirkehist. Saml. 3. R. VI, 589 ff.
Giessing, Jubel-Lærere I, 271. III, 344 Tab. II.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.

G. L. Wad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free