- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
246

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forchhammer, Johan Georg, 1794-1865, Kemiker og Geognost

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Efter i 1819 at være bleven indskreven som Student ved
Universitetet og have faaet et 2aarigt Rejsestipendium besluttede han
før Udenlandsrejsen at erhverve Doktorgraden ved Kjøbenhavns
Universitet for at forskaffe sig den fornødne Anerkjendelse. I dette
Øjemed forfattede han en Afhandling («De mangano», 1820), det
første Arbejde, vi have fra hans Haand, og hvori han paaviste, at
der i det grønne og røde Kamæleon findes 2 forskjellige Syrer af Manganet.

Hvad nu specielt Udenlandsrejsen angaar, da var det hans
Hensigt at udvide sine Kundskaber baade i kemisk, mineralogisk
og geognostisk Retning, mere ved Selvsyn end ved at frekventere
Forelæsninger. Dertil egnede sig særdeles England paa Grund af
dette Lands allerede den Gang stærkt udviklede kemiske Industri
og lærerige geologiske Forhold. I Sommeren 1820 besøgte han de
fleste større Fabrikbyer og mærkelige geologiske Punkter i det
egentlige England, og Brevene til Slægt og Venner i Slesvig og
Kjøbenhavn vare fulde af Begejstring over den umaadelige Nytte,
han havde af Rejsen og af Samlivet med Datidens mest fremragende
Naturforskere som Prout, Dawy, Dalton, Wollaston, Jameson o. m. fl.
Alt, hvad han saa og lærte under dette Ophold i England, lige fra
Undersøgelsen af Kaolinminerne og Elvangangene i Cornwall til
Kulgruberne ved Newcastle, var en Skat for ham, som han senere
vidste paa mange Maader at gjøre frugtbringende for Fædrelandet
baade i Tale og Skrift. – Om Efteraaret besøgte han derefter
Skotland og de skotske Øer, hvor han iblandt andet studerede de
yngre eruptive Bjærgarter, da det laa i Planen for Rejsen tillige at
ville undersøge Færøerne. Dertil kunde dog Stipendiet ikke strække
til, da Opholdet og de mange Udflugter i England havde slugt det
hele; men der rejste sig adskillige Vanskeligheder ved at faa det
forlænget, hvilket nærmest hidrørte fra, at man den Gang saa mere
paa Rejsens praktiske end paa dens videnskabelige Udbytte, som
man ikke skattede tilbørlig. Han vilde næppe have faaet sit Ønske
opfyldt, hvis ikke Ørsted havde taget sig af Sagen og hævdet den
Betydning, det havde for F. at kunne afslutte sine Studier i Skotland
med en Undersøgelse af vort nærmeste Biland. Andragendet
blev bevilget, og Resultaterne af Rejsen til Færøerne i 1821
offentliggjordes i «Færøernes geognostiske Beskaffenhed» (1824), der gav
vigtige Oplysninger om disse Øers mægtige «Trapdannelse» og
Kullagene. De sidste, haabede man den Gang, vilde kunne faa en
udstrakt Anvendelse ikke blot for Færøerne, men ogsaa for Moderlandet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free