- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
248

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forchhammer, Johan Georg, 1794-1865, Kemiker og Geognost

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellem den exakte Videnskab og det praktiske Livs Behov, som
det altid var F. en stor Glæde at kunne tilfredsstille. Enhver
kunde søge Vejledning hos ham selv om de trivielleste kemiske
Spørgsmaal uden at frygte for at blive afvist, og naar der til
Besvarelsen deraf udfordredes særegne Undersøgelser, var han altid
beredt til at anstille saadanne, skjønt han ofte derved blev nødt
til at forlade et alt begyndt Arbejde.

Vi ville først betragte hans kemiske Arbejder, hvori der spores
den omtalte dobbelte Retning, i det den ene Gruppe behandler
rent videnskabelige Spørgsmaal, medens den anden mere har
Industriens og Agerbrugets Tarv for Øje. Til den første Gruppe høre
Analyserne af forskjellige islandske og færøiske Mineralier samt af
Ørstedin, Topas, Pyknit, Ædelforsit og fossile Harpixarter, fundne
i vore Tørvemosers Naaletræer. Det mest omfangsrige Arbejde er
dog «Søvandets Bestanddele og deres Fordeling i Havet»
(Universitetsprogram for 1859), som indeholder ikke mindre end 160
fuldstændige Analyser af Vandprøver, der leveredes ham i en lang
Aarrække baade af den danske og engelske Marine fra alle Verdenshave.
For ret at opfatte Betydningen af dette Arbejde maa man
vel erindre, at F. ingenlunde tilsigtede alene at udfylde en Mangel
i vort Kjendskab til de dertil hørende Forhold, men søgte ved
disse Undersøgelser at samle Materiale til Besvarelsen af et andet
og større Spørgsmaal, vedrørende Stoffernes Kredsløb i Naturen.
Han gik ud fra – for at bruge hans egne Ord –, «at Søvandet
kan anses at være et Resultat af Vexelvirkningen mellem Jordmassens
Udvaskning og alle de kemiske, fysiske og organiske
Kræfter, som atter foranledige Udskillelsen og Uopløseliggjøreisen
af de i Søvandet opløste Stoffer». Afhandlingen leveredes ogsaa
med en Del Forøgelser til «Philosophical transactions of the Royal
soc. of London» (1865). Til denne hans Virksomhed som Kemiker
hører Udgivelsen af flere Lærebøger i dette Fag, og «De enkelte
Radikalers almindelige Kemi» (1842) bødede den Gang paa et
væsentligt Savn i vor Litteratur.

Til den anden Gruppe hører Bestemmelsen af en Mængde
Brændmaterialiers varmefrembringende Kraft (1845), Sammensætningen
af forskjellige Cement- og Kalkstene (1847), en Række Undersøgelser
af de organiske Stoffers Mængde og Beskaffenhed i Ferskvand (1850),
om Marsk, Dynd og Tørv (1865) o. fl. a. agronomiske Afhandlinger,
der meddeltes paa Møderne i det kgl. danske Landhusholdningsselskab,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free