- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
265

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foss, Jens, 1629-87, Læge - Foss, Laurids, 1637-1703, Læge og Forstander for Sorø Skole

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Begyndelsen af 1661 hjem til Kjøbenhavn. Et Tilbud om
Ansættelse som Læge hos den svenske Konges Broder afslog han,
men modtog Beskikkelse som Provinsialmedikus i Christiansstad og
Bleking, hvorfra han 1664 kaldedes som Stadsfysikus til Kjøbenhavn.
Forskjellige nu ukjendte Omstændigheder bevirkede imidlertid, at
han s. A. fulgte den omkring Randers bosiddende Adels Opfordring
til at praktisere der; senere vendte han dog tilbage til Kjøbenhavn,
hvor han var Husejer. 1679 udnævntes han til Assessor i Højesteret
og 1684 til Kancelli- og Kammerraad; han ses desuden at have
haft Sæde i flere Kommissioner angaaende Ordningen af Kjøbenhavns
Vandforsyning. Død 9. Marts 1687 paa sin Gaard Svanø.
I Litteraturen har F. ikke gjort sig bemærket. Gift 1. 28. Nov. 1665
med Marie Hofman (d. 11. Dec. 1666), Datter af Dr. med. Søren H.
i Randers; 2. 31. Maj 1670 med Anne Margrethe Svane (f. 1654
d. 1728), Datter af Ærkebiskop Hans S.; om hende er det optegnet,
at hun bespiste 7 Skoledisciple, én hver Dag i Ugen.

Prog. fun. Acad.
Rørdam, Hist. Saml. og Studier I, 146 ff.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 516 ff.

G. L. Wad.


Foss, Laurids, 1637-1703, Læge og Forstander for Sorø Skole,
var Søn af nedennævnte Niels F. og blev født 24. Juni 1637 i Lund.
Han gik først i Skole i Aarhus og Lund og kom derefter 1650 i
Sorø Skole, hvorfra han blev Student 1656. 1662 tog han theologisk
Examen og rejste s. A. udenlands til Holland, England, Frankrig,
Schweits og Tyskland. Efter et kort Ophold i Hjemmet 1668 rejste
han atter ud for at studere Medicin i Leiden, som han dog kort
efter maatte forlade paa Grund af Pesten. Han besøgte atter England
og rejste der fra til Italien, hvor han blev Dr. med. i Padua
1670. 1671 vendte han tilbage til Danmark. 1672 nævnes han som
kjøbenhavnsk Læge, men da hans Broder Matthias s. A. blev Biskop
i Aalborg, fulgte han med ham og nedsatte sig som Læge i denne
By. 1677 var han endnu Læge i Vendelbo Stift, men kort efter
kjøbte han Hovedgaarden Todbøl i Thy, hvor han tog Ophold,
maaske dog uden at opgive sin Lægevirksomhed. Faa Aar efter
blev han Assessor i Kancellikollegiet, og 1683 udnævntes han tillige
med Otto Skeel til Vallø til kongelig Kommissær over Landmaalingen
i hele Jylland. 1685 blev han Forstander for Sorø Skole og Gods.
I denne Stilling gjorde han sig fortjent ved at afbetale Stiftelsens
Gjæld, medens ham samtidig hermed ombyggede Skolen, saaledes
at den gamle Klosterbygning blev bevaret. Han søgte at drage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free