Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franckenau (Frankenau), Rasmus, 1767-1814, Læge og Visedigter - Frandsen, Hans, 1532-84, Læge og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
populær-medicinsk Retning. Hans Haandbog fra 1801: «Det offentlige
Sundhedspoliti» fortjener at fremhæves. Men det er dog navnlig
som Sanger og som Visedigter, at hans Navn er bevaret, og hvorved
han blev almindelig yndet. I Klubber og ved Selskaber hørte
hans Viser blandt Tidens mest fejrede. For Theatret oversatte han
en Del Syngespil. Hans Vers ere letflydende og formrene, ofte
iblandede en elegisk Tone. «Christiansborgs Ruiner, Natten efter
Branden i794» kaldte Jac. Baden «et Mesterstykke af skildrende
Poesi». Da F. kort før sin Død forberedte sine «Samlede Digte»
(de udkom som Nytaarsgave for 1815), gjorde han i Fortalen Johs.
Ewalds Ord til sine, at der i hans Arbejder ikke fandtes nogen
Linje, som han i sin Dødsstund med Anger skulde erindre at have
skrevet eller paa sin Dødsseng ønske udslettet.
Erslew, Forf. Lex.
Hundrup, Doctores med. S. 260.
A. Jantzen.
Frandsen, Hans, 1532-84, Læge og Digter,
var født i Ribe. Faderen, Frands Madsen, «synes at have været en i flere Henseender
dygtig Mand» (Kinch); han drev borgerlig Næring i Ribe, uvist
hvilken; kun vides, at han o. 1558 støbte Kanoner for Byen. Sønnen
naaede ved naturlig Begavelse og Flid at blive en af den humanistiske
Dannelses smukkeste Repræsentanter her til Lands i Reformationens
Aarhundrede. – Efter at have besøgt sin Fødebys Skole,
der styredes af den navnkundige Skolemand Jens Pedersen Grunnet,
drog H. F. 1551 til Universitetet i Wittenberg. Her optraadte han
i sit 21. Aar som latinsk Digter og vandt som lovende Humanist
mange Venner. Dette har vistnok bidraget til, at Christian III 1554
tillagde ham en Studerehjælp. Imidlertid tog han Magistergraden,
og efter et Ophold ved Universitetet i Frankfurt an der Oder kom
han 1556 hjem og blev «Undertugtemester» for Kongens yngre
Sønner, i hvilken Anledning han 1557 forlenedes med et Kanonikat
i Aarhus, som han beholdt, da han endnu samme Aar opgav sin
Lærerstilling for at fortsætte sine Studeringer udenlands og navnlig
for at lægge sig efter Medicinen, der den Gang havde saare faa
Dyrkere her til Lands. Han havde tillige paataget sig at være
Hovmester for en ung Adelsmand, Albert Beck, Søn af den
bekjendte kgl. Rentemester Joachim B.
I nogle Aar færdedes H. F. nu atter i Udlandet, dels i Tyskland,
dels i Frankrig, flittig sysselsat med medicinske og humanistiske
Studier. Ved et fransk Akademi erhvervede han Doktorgraden
i Medicinen, og i Begyndelsen af Aaret 1561 udkom der i Lyon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
