Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frandsen, Hans, 1532-84, Læge og Digter - Frandsen, Peder (Rytter), o. 1734-1810, Lægprædikant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en smuk Samling af hans latinske Digte. Overalt synes han at
have vundet Venner ved sit behagelige og opvakte Væsen. — Efter
et indholdsrigt Vandreliv kom H. F. endelig 1561 tilbage til
Fædrelandet, da der var givet ham Udsigt til at blive Professor i Medicin
ved Universitetet. Oprindelig blev han kun ansat paa Prøve;
men da han viste sig Kaldet voxen, forestod han det siden i
henved 23 Aar med megen Ære. Et Aars Tid efter sin Ansættelse
ægtede han sit Bysbarn Marine Lauridsdatter Bagge, der var Enke
efter den kongelige Sekretær Antonius Hanisch, i hvilken Anledning
en af hans Venner, Digteren Hans Jørgensen Sadolin, udgav en hel
Samling af latinske Poesier til Brudefolkenes Ære. Ved sit
Giftermaal kom H. F. i Besiddelse af en anselig Gaard ved Gammelstrand,
som han siden beboede med Opgivelse af sin Professorresidens.
Som Lærer nød han megen Anseelse. Til Brug ved sine
Forelæsninger udgav han adskillige af de gamle Lægers, Hippokrates’
og Galens, Skrifter i latinsk Oversættelse. Undertiden holdt han
ogsaa mathematiske, astronomiske og filosofiske Forelæsninger.
Desuden havde han en ikke ubetydelig Lægepraxis, især blandt Adelen.
Til Mænd som Niels Hemmingsen, Anders Vedel og Tyge Brahe
stod han i et fortroligt Venskabsforhold. Han beklædte flere Gange
det akademiske Rektorat og var i det hele en af de betydeligste
Universitetslærere i sin Tid. Han døde 4. Juli 1584 efter en længere
og svær Lidelsesperiode. — Som Digter benyttede H. F. efter
Tidens Skik mest det latinske Sprog; dog har man endnu enkelte
danske Digte af ham, der vidne om, at han forstod at behandle
Modersmaalet med Smag og Færdighed. Særlig kan fremhæves det
Digt, hvormed han ledsagede Vedels danske Oversættelse af Saxo.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 543 ff.
H. F. Rørdam.
Frandsen, Peder (Rytter), o. 1734—1810, Lægprædikant.
Om hans tidligere Liv vides intet; men o. 1798 kom han til Uldum i
Vejle Amt og tog Tjeneste hos en Gaardmand. Han var da «en
gammel Ungkarl med en Kiste Bøger». Her fremkaldte han i en
lille Kreds en Opvækkelse i en Stræng pietistisk Retning, i det
han lærte, at Mennesket aldeles intet formaaede til Dyds og
Gudsfrygts Opvækkelse hos sig selv, dømte strængt om alle dem, der
ikke vilde slutte sig til ham, kaldte udøbte Børn Djævleunger og
betragtede Dans og Kortspil som Dødssynder. Den daværende
Præst i Uldum og Langskov Sogne, Hans Resen Steenstrup, skaffede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
