Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik I, 1471-1533, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broderens Tid og forstod ved en klog Benyttelse af de mange ydre
og indre Vanskeligheder, hvori Christian II havde indviklet sig, at
aftvinge denne det for Hertugen heldige Forlig i Bordesholm (Avg.
1522), hvorved Spørgsmaalet om Rigernes Deling henvistes til en
Voldgiftskjendelse af tyske Fyrster. Inden denne var falden, udbrød
imidlertid det jyske Oprør. Allerede 26. Marts 1523 hyldedes F.
som Konge paa Viborg Ting og udstedte en foreløbig Haandfæstning,
der endelig vedtoges i Roskilde 3. Avg. s. A. Kroningen fandt
først Sted 7. Avg. 1524 i Kjøbenhavn, efter at denne By og Malmø
i Begyndelsen af Aaret havde underkastet sig.
Da ogsaa det norske Rigsraad valgte F. I til Konge, havde
denne saaledes opnaaet et langt større Landomraade, end han
tidligere havde tænkt sig; men disse Lande vare løst forbundne.
Hertugdømmerne stode som en politisk Enhed for sig i Modsætning
til Kongeriget, der kun ved Kongens Person var forbundet med
Norge, hvor Kongen havde maattet udstede en særlig norsk
Haandfæstning (24. Nov. 1524), hvori fastsloges, at Landet var et Valgrige.
I Haandfæstningen forbødes det desuden Kongen at faa sin Søn
valgt til Efterfølger i sin Levetid; vel afgav det danske Rigsraad
et skriftligt Løfte om at tage en af Kongens Sønner til hans
Efterfølger, og den næstældste, Hans, blev med dette Formaal for Øje
ogsaa senere (1529) indkaldt til Riget for at opdrages, men en
endelig Ordning blev ikke truffen før Kongens Død. Ude fra truede
stadig Christian II; i Landet selv blev Tvedragten mellem de
forskjellige Stænder stedse større. Udad til maatte den nye Regering
støtte sig til Sverige og Lybek, der begge vare upaalidelige
Forbundsfæller, som kun Frygten for Christian II holdt sammen. I
Udlandet var den nye Regering ikke anerkjendt; i Aaret 1526 fik
Kongen dog ved sin Datter Dorotheas Bryllup med Hertug Albrecht
af Preussen en paalidelig, men kun lidet mægtig Forbundsfælle.
Først senere, da Christian II fuldstændig havde kastet sig i Kejser
Carl V’s Arme og atter optraadte som Katholik, sluttede F. sig som
Hertug af Holsten til det schmalkaldiske Forbund og traadte i
nøjere Forbindelse med Frankrig og Kejserens øvrige Fjender. Og
da saa endelig Christian II (1532) ved Brud paa Tro og Love blev
sat i livsvarigt Fængsel paa Sønderborg, blev Rigernes ydre Stilling
derved ingenlunde befæstet. Det gamle Forbund mellem Danmark,
Sverige og Lybek blev tvært imod derved mindre fast, og i sine
sidste Regermgsmaaneder maatte F. gjøre fortvivlede, men forgjæves
Forsøg paa at forsvare den Troløshed, der var begaaet. Hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
