Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik II, 1534-88, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre blev lykkeligt, skyldes fremfor alt de gode Sider i hans
Karakter, hans Troskab og hjærtevindende Venlighed.
Den anden og større Del af F. II3s Regeringstid, fra 1571 til
hans Død 1588, er som bekjendt et smukt Tidsrum i Danmarks
Historie. Krigens Saar læges hurtig, en uafbrudt Fred frembringer
Blomstring i alle Retninger. Har Kongen end maattet opgive sin
stolteste Drøm, at forene de 3 nordiske Riger, saa lykkes det ham
dog nu at skaffe sit Land en Prestige, som synes at skulle virkeliggjøre
Forhaabninger om Danmarks Herredømme paa Østersøen og
de nordiske Have. Danske Flaader holde Farvandene rene, og
fremmede Skibe sænke Topsejlet for danske Krigsskibe, «Herren af
Østersøen» til Ære. Ogsaa i det indre er Kongemagten i stadig
Stigen. Den under Christian III begyndte monarkiske Styrelse
fortsættes under F. II paa Lensvæsenets Omraade og ved en stadig
større Udvidelse af Kronens finansielle Omraade, saa at
Finanstilstanden ved Slutningen af F. II’s Regering er særdeles god. Et
klogt Maadehold præger denne Del af Kongens Regeringstid. Skyldes
det Alderen, eller skyldes det Paavirkning af kloge og dygtige
Raadgivere som Peder Oxe, Niels Kaas og Christoffer Valkendorf?
Sandsynligheden er størst for det sidste, thi Kongens Sind er lige
saa kolerisk som før, hans Tilbøjeligheder de samme, de heftige
Ord flyde lige saa let fra Læberne og i Pennen som før. Men
Krigen og dens Ulykker havde dog givet en Erfaring, som ikke
kunde blive uden Betydning, og med sand Deltagelse følger man
den ædle, i Bunden sundt og rettænkende Mand, naar han skjærmer
sit Land mod «Theologernes Rasen» ved med egen Haand at
opbrænde Konkordieformelen og ikke lader sig forlede til at blande
sig og sit Land ind i Tidens blodige Religionskampe.
En grand Seigneur er F. II i sit Forhold til Videnskab og
Kunst. Han, som selv klager over sin Mangel paa Kundskaber,
øser – selv i Krigens haardeste Tid – ud med begge Hænder,
naar det gjælder at understøtte Højskolen eller dygtige Videnskabsmænd
som Tyge Brahe, Anders Sørensen Vedel og andre. Kommunitetet
er hans Værk, Vidunderborgen ved Indgangen til Øresundet
skyldes hans Sans for det storladne og skjønne, ligesom Frederiksborg
er knyttet til hans Navn og hans Glæder.
F. II døde Skærtorsdag 4. April 1588 paa Antvorskov Slot
efter kort Tids Sygeleje paa Rejsen fra Haderslev til Kjøbenhavn.
Hans Død i en Alder af kun 54 Aar vakte almindelig Landesorg.
Vor sidste Folkevise er knyttet til hans Minde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
