Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik III, 1609-70, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hensyn til Slesvig, i det han fik afstaaet Souveræniteten over den
kongelige Del af Hertugdømmet, ligesom den gottorpske Hertug
havde tvunget den igjennem for sin Dels Vedkommende. Et Aar
efter fik han Bornholm lagt ind under Kongehuset som dettes Arv
og Eje. End videre formindskedes stadig mere og mere Rigsraadets
Indflydelse, og fremmede Officerer trængte sig frem i tilsvarende
Grad. Ikke nok hermed, det er meget sandsynligt, om end ikke
fuldt bevist, at Kongen efter Freden i Roskilde har haft Planer
om en ligefrem Statsomvæltning, støttet til Hæren. Dog fik han
snart ved Carl Gustavs fornyede Angreb (Avg. 1658) foreløbig andet
at tænke paa. Og nu brød frem den smukkeste og mest sympathivækkende
Periode i F. III’s Liv, de Dage, hvor han lovede at
ville dø i sin Rede og gav Kjøbenhavn store Privilegier, og de
mange Maaneder, hvor han ved sit Mod og sin Udholdenhed under
Hovedstadens Belejring satte sin Person ind paa Forsvaret af
Landets og Dynastiets forenede Interesser. Men netop herved vandt
han ogsaa en uhyre Fordel. Den noget ubestemte, traditionelle
Tillid, hvormed de uprivilegerede Stænder Generationer igjennem
havde set hen til Kongedømmet som et Værn mod Adelstandens
Overgreb, formedes nu især hos Kjøbenhavns Borgerskab til en
taknemmelig, loyal Tilslutning til F.s Person. Han blev, om end
kun for en kort Tid, den populære Konge.
Ved Hjælp af denne Popularitet og med Hæren og dens tyske
Befalingsmænd som den Baggrund, der skræmmede Modstanderne,
dreven frem af sin Dronning og støttet af dygtige Raadgivere med
Sans for at benytte Øjeblikket, vandt han saa sin Sejer i Efteraaret
1660. 16. Okt. kasseredes Haandfæstningen, 18. Okt. og paa ny
15. Nov. hyldedes han som Arvekonge. Han standsede ikke hermed;
ved den senere med rette saakaldte Enevoldsregeringsakt af
10. Jan. 1661 fik han af Stænderne overdraget Arveret, Souverænitet
og absolut Regering. 14. Nov. 1665 traadte hans Underskrift paa
Kongeloven til som endelig Afslutning.
Danmark havde faaet den Regeringsform, det beholdt i
henved 200 Aar. Den gamle Forfatning med Rigsraadet som Indehaver
af Souveræniteten og med Adelen som den lovmæssige Parthaver i
Statens Styrelse sank i Graven. Dens Undergang skyldtes
ved Siden af F.s Indgriben talrige Aarsager, som han var uden
Del i. Hans Indsats blev Kvælningen af de Spirer, som fandtes
til en paa et bredere stændersk Grundlag hvilende konstitutionel
Regering, hans Ansvar er den ubetingede Enevælde. Dynastisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
