Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik IV, 1671-1730, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Imidlertid saa han dog gode Virkninger af sin Udholdenhed, da Krigen
endte til Gavn for Riget, og det væsentligste, han vandt ved den,
hele Slesvigs Inkorporation i den danske Krone, satte han siden
al Kraft ind paa at værne om under det vanskelige Forhold til
Rusland, der i flere Aar efter Fredslutningen i Frederiksborg
frembød alvorlige Farer. Det var ikke en Frase, naar han udtalte,
at han hellere vilde vove alt end opgive noget igjen af Slesvig.
Inden han døde, kunde han haabe, at han lykkelig havde ført
Riget igjennem de værste Farer, der her truede, og samtidig havde
hans faste Holdning over for Kejserhoffet i Wien skaffet ham
Rigsgrevskabet Rantzau og en for Staten heldig Løsning af Arvestriden
om Fyrstendømmet Pløen.
Hvor elskværdig F. end var at arbejde sammen med for dem,
han ret havde Tillid til, kunde det have sine Vanskeligheder at
være Minister hos ham. Som han havde de mest ophøjede
Forestillinger om sin Kongemagts Hellighed og Rettigheder, saaledes
vaagede han ogsaa med en vis Mistænksomhed over den. Det
var endog flere Gange, som om han var bange for, at hans
Ministre skulde have for meget at sige, og han kunde i slige
Øjeblikke holde af at lytte til andre Raadgivere, hvad der
ingenlunde var til Gavn for Styrelsen. Det mest paafaldende Udslag
af hans Skinsyge og Mistænksomhed var det Had, som han nærede
imod den gamle danske og den holstenske Adel. Uden nogen
rimelig Grund saa han i dem farlige Fjender af sin Enevælde, og
foruden at han selv, især efter 1721, søgte at omgive sig med Mænd
af udenlandsk eller af borgerlig Byrd, opfordrede han i et Slags
Testamente sine Arvesuccessorer til som en Velfærdssag at holde
alle Mænd af de ovennævnte Adelsslægter borte fra næsten samtlige
høje Stillinger i Staten. Der gaar en Lidenskabelighed
igjennem Kongens Udtalelser, som synes ufattelig.
F. havde i de første Regeringsaar været optaget af store
Reformplaner. Saa snart han havde faaet sluttet Freden i Traventhal
(1700), søgte han at skaffe Staten et forøget Værn ved Oprettelsen
af en Landmilits i Danmark, der kunde være et Sidestykke til
den, der allerede fandtes i Norge (22. Febr. 1701). Aaret efter
ophævede han Vornedskabet, der hvilede paa Bondestanden paa den
sjællandske Øgruppe (21. Febr. 1702), og det saa for saa vidt ud,
som om en ny Tid skulde begynde for en stor Del af de danske
Bønder. Men Landmilitsens Ordning blev uheldig gjennemført;
hverken Kongen eller hans nærmeste Raadgivere viste her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
