- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
303

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik IV, 1671-1730, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilstrækkelig praktisk Greb, og den store nordiske Krig med sine
Soldaterudskrivninger og sine umaadelige Skattepaalæg tilintetgjorde
alt det gode, som F.s sunde Reformtanker ellers havde kunnet
medføre. Oven i Kjøbet sloge uheldige Forhold sig til for
Landbruget, og Tanken om Frihedens Betydning for Udvikling af
Arbejdslyst var i hine Tider kun lidet udviklet. Resultatet blev
derfor, at Kongens Ønsker om at hjælpe Bondestanden i Vejret
ingenlunde gik i Opfyldelse, og om Landmilitsen end gjorde
særdeles god Nytte under den store nordiske Krig, saa F. dog, at
den blev opfattet som en utaalelig Byrde, der afskyedes baade af
Bønderne og af Herremændene, hvem det paahvilede at indestaa
for, at der blev stillet de nødvendige Rekrutter, og som derfor
rundt omkring vilde tvinge Bønderne til at blive ved deres
Fødestavn. De forskjellige Forsøg, Kongen gjorde paa at hæve Frygten
og Uviljen ved at indskrænke Soldatertjenesten til det mindst
mulige, førte til intet.

Ej heller ved den store Forandring i Rigets Stilling, som F.
skabte ved Slesvigs Inkorporation i den danske Krone, skulde
hans Politik faa tilstrækkelig gavnlige Virkninger. Han havde
vistnok et rigtigt Blik for, at den statsretlige Inkorporation helst
burde efterfølges af en administrativ Sammensmeltning; men han
foretog dog intet i saa Henseende. Sandt at sige havde han nok
at tage Vare paa, dels under truende Krigsudsigter udad til, dels
under de mange Vanskeligheder, som det voldte ham at faa raadet
Bod baade paa, hvad Staten havde lidt ved den lange Krig, og
paa, hvad den led ved Naturulykker som Vandflod i Hertugdømmerne,
flere Aars Misvæxt og ødelæggende Ildebrande, fremfor
alle den store i Kjøbenhavn 1728. Men man kan dog ikke
værge sig imod den Formodning, at F. alt for meget har set paa
det hele Forhold til Slesvig fra Enevældens Standpunkt og ment,
at den dynastiske Enhed havde Magt nok til at sikre Fojbindelsen
for stedse. Særlig havde han ingen Anelse om Betydningen af
at værne om den danske Nationalitet i Slesvig.

Denne Blindhed hos ham kunde kun blive næret ved hans
ringe Sans for dansk-norsk Nationalitet i det hele. Det at være
dansk var for ham et rent Statsborgerbegreb, uden at det havde
noget at sige for ham, hvad Sprog der taltes. Dette i Forbindelse
med hans svage Interesse for aandelige Sysler i Almindelighed
maatte da ogsaa stille ham temmelig ligegyldig over for Udviklingen
af dansk-norsk Aandsliv. Den Hjælp, han ydede det begyndende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:23 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free