- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
304

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik IV, 1671-1730, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

danske Skuespil, var i Virkeligheden kun tarvelig. Naar Slutningen
af hans Regeringstid dog er bleven epokegjørende for Udviklingen
af Danmarks og Norges Litteratur, er Fortjenesten en andens,
nemlig Holbergs.

Derimod havde F. oprigtig Varme og Iver paa det religiøse
Omraade. Hans Regeringstid var i saa Henseende en Overgangstid
fra det 17. Aarhundredes Orthodoxi til Pietismen, som den brød
frem under Christian VI. F. selv passede godt i denne Overgangstid.
Skjønt han ingenlunde sympathiserede med de ivrige
Pietister, var han alt for lidt bunden i dogmatisk orthodox Iver til
ikke at kunne bruge pietistisk paavirkede Mænd, naar de vare
skikkede til at fremme, hvad han interesserede sig for i religiøs
Henseende. Saaledes ved Hedningemissionen, som han allerede,
da han var Kronprins, personlig havde faaet Sans for, og som
han førend nogen anden i det protestantiske Evropa gav Stødet
til at faa i Gang. Baade ved Missionen i Indien og oppe i
Finmarken brugte han Mænd, der tilhørte Pietismen. Det var sikkert
en anden god Virkning af F.s religiøse Sans, at han ved
Oprettelsen af 240 Skoler paa Ryttergodset søgte at give et nyt Stød
til Almueundervisningen, der i hin Tid aldeles overvejende havde
et religiøst Formaal. Derimod kan det ikke kaldes heldigt, at han
ogsaa viste sin religiøse Iver ved en urimelig Stræng
Helligdagsanordning, som han udstedte i sit sidste Regeringsaar.

Uheldigvis formaaede F.s Religiøsitet ikke at holde ham fri
for alvorlige Pletter i sædelig Henseende. Han var ogsaa i den
Henseende en fuldtro Repræsentant for Enevælden efter Ludvig
XIV’s Mønster. Som andre af Datidens Fyrster forstod han at
dysse sin Samvittighed i Søvn ved en egen, særlig kongelig
Moralbetragtning, indtil den til sidst vaagnede i Slutningen af hans
Liv og voldte ham bitre Timer. Inderlig kjed af sin Dronning
Louise af Meklenborg, hvem han havde ægtet 5. Dec. 1695, lod
han sig vie ved venstre Haand (1703) til en Datter af den
preussiske Statsafsending i Kjøbenhavn, Viereck. Hendes snart
paafølgende Død gjorde vel hurtig Ende paa dette skandaløse Bigami;
men nogle Aar senere tog han en Frøken Schindel til Frille, og
da det var kommet til et Brud mellem ham og hende, forelskede
han sig i Anna Sophie Reventlow, til hvem han lod sig vie ved
venstre Haand. Senere, da Dronning Louise var død (15. Marts
1721), formælede han sig højtidelig med Anna Sophie og kronede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 30 19:16:07 2018 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free