Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik VI, 1768-1839, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
temmelig hurtig. Bülow roser hans gode Forstand og ypperlige
Hukommelse, men fremhæver som moralske Skyggesider hos ham
Haardhed i Tænkemaaden, Ligegyldighed for andres Lidelser og
stor Færdighed i Forstillelseskunsten. Fra Hjærtets Side undergik
dog Prinsen i Aarenes Løb, da han hjemsøgtes af Modgang og
Ulykke, en heldig Forandring; men paa hint Tidspunkt, da Mindet
om hans ublide Barndomsaar stod frisk for ham, og da
Enkedronning Juliane Marie og hendes Omgivelser mødte ham med en
vis Kulde, kunde Glimt af ondt Sind af og til vise sig i hans Karakter.
Efter at den unge Prins ved enkelte Lejligheder havde følt
sig personlig tilsidesat ved Hoffet og var bitter stemt, forstod hans
Kammerpage T. G. Schlanbusch at benytte sig af denne Sindsstemning.
Han mindede Prinsen om, at denne, hvis Faderen ikke
havde levet, nu som 13aarig i Følge Kongeloven skulde have
tiltraadt Regeringen, og betonede dernæst, at han nu burde
konfirmeres og have Sæde i Statsraadet. Sandsynligvis gav
Schlanbusch her kun en Tanke, der allerede dæmrede i Prinsens
Bevidsthed, et bestemt Udtryk. Prinsen handlede nu med en for
hans Alder forbavsende Kløgt og Tavshed. Først i Efteraaret 1782
aabenbarede han for sin Ven Bülow, at han tænkte paa at
bemægtige sig Regeringen. Han gjorde Greverne A. P. Bernstorff;
L. Reventlow og E. Schimmelmann, General Huth, Generalprokurør
H. Stampe og Gehejmeraad Schack-Rathlou til Medvidere i sin
Plan, hvilken snildt blev skjult i 3 Aar og derpaa udført ved et
rask Kup. 4. April 1784 konfirmeredes Prinsen i Christiansborg
Slotskirke, og 10 Dage senere skulde han første Gang tage Sæde
i Statsraadet. Her forelagde han resolut Kongen til Underskrift
et Dokument, ved hvilket Kabinettet opløstes, og et nyt dannedes,
hvori A. P. Bernstorff, Huth og Stampe fik Sæde. Efter at
Christian VII havde underskrevet det, og efter at F. havde forhindret
Arveprins Frederik fra at bemægtige sig den sindssyge Konges
Person, hvorved det endog kom til et korporligt Sammenstød,
traadte han som Kronprinsregent i Spidsen for Regeringen. Hans
Kjækhed og Handlekraft i det afgjørende Øjeblik vakte de
evropæiske Hoffers Anerkjendelse.
Regeringsskiftet vakte ingenlunde Begejstring hos den offentlige
Mening i Hovedstaden. Kronprinsen vidstes at være en ung
Mand med tarvelige Kundskaber; men om han var skikket til at
styre en Stat, var et fuldstændig aabent Spørgsmaal. Hvad det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
