- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
311

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik VI, 1768-1839, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

diplomatiske Korpses Holdning angaar, kan det fremhæves, at den
engelske Gesandt frygtede for, at han havde arvet Faderens Sindssyge.
Men Kronprinsen skulde snart gjøre alle Bekymringer og
ængstelige Forventninger til Skamme. Baade udad til og indad
til oprandt under hans Regentskab et lykkeligt Tidsrum for
Landet; og kunne end de Reformer, der gjennemførtes, ikke
tilskrives ham personlig, saa ere de dog skete ved ham og under
ham. A. P. Bernstorff, der «uden Misvisning» ledede Udenrigspolitikken,
opretholdt under den franske Revolutions Koalitionskrige
Danmark-Norges Nevtralitet, hvad der havde Søhandelens Flor til
Følge. Med særlig Iver rettede Kronprinsen sin Opmærksomhed
mod Bondestandens Kaar, som han vilde forbedre. Vel gjorde
han sig her kun til Organ for de socialøkonomiske Ideer, der
vare herskende i den saakaldte «0plysningsperiode», og vel var
det Mænd som C. D. F. Reventlow, C. Colbjørnsen og A. P.
Bernstorff, der udførte Reformarbejdet, men alligevel har F. dog
Hovedfortjenesten af Opgavens Løsning. Opfyldt, som han var,
af høje Forestillinger om Kongemagten satte han hele sin Myndighed
ind paa denne Sags Ordning, og han gik frem uden at spilde
nogen Tid, «Det forekommer mig,» sagde han til Grev Reventlow,
«at man i en saa vigtig Sag, hvor det gjælder om Landets
Vel, ikke bør lade en eneste Dag gaa tabt. Kan man ikke lige
saa godt tage fat derpaa i Morgen som i Overmorgen?»
Stavnsbaandets Ophævelse (1788), Forandringen af Hoveriet (1791-99) og
Tienden (1810) og Bestemmelsen af Forholdet mellem Jorddrot og
Fæster (1787) ere de store Reformer, til hvilke Kronprins F.s Navn
er knyttet, og den Glans, som de kaste over det, vil aldrig blegne.
Fulgte Kronprinsen med Hensyn til Landboreformerne kun en
Strømning i den evropæiske Udvikling, var hans Regering dog
i Henseende til Tidspunktet for de enkelte Reformers Iværksættelse
forud for de fleste Lande i Evropa. Med Fasthed afviste han
jyske Godsejeres Anmodning om de skete Forandringers Tilbagekaldelse,
og den varme Hyldest, hvorfor han var Gjenstand ved
Nedlæggelsen af Grundstenen til Frihedsstøtten paa Vesterbro
31. Juli 1792, var visselig i højeste Grad fortjent. Et smukt Blad
i hans Reformlovgivning danner ogsaa Forordningen af 16. Marts
1792, ved hvilken Negerhandelen paa de dansk-vestindiske Kolonier
ophævedes. – F. overværede personlig det korte Felttog i Sverige
1788. Han ægtede 31. Juli 1790 paa Gottorp sit Søskendebarn Marie
Sophie Frederikke af Hessen-Kassel (f. 1767 d. 1852).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:11:05 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free