Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik VI, 1768-1839, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
personlige Afgjørelse, saa at Regeringens Tyngdepunkt kom til at
ligge i Hovedkvarteret i Steden for i Statsraadet, og han gik
saaledes op i Detailler, at han tabte Overblikket over Situationen.
Hertil kom, at han skinsyg vaagede over sin Myndighed, og
enhver, der af Folkemeningen antoges at udøve en bestemmende
Indflydelse paa ham, fjærnede han, saa snart han fik Nys om
sligt. Det politiske System førte 1813 til en ny Krig med Sverige,
til Krigserklæringer mod Preussen og Rusland; men samme Aar
spillede Staten Fallit, og Ulykken naaede Højdepunktet med Norges
Afstaaelse 1814. En Ydmygelse var det, at Kongen maatte tiltræde
Koalitionen mod Napoleon. F.s Popularitet var paa dette
Tidspunkt stærkt blegnet; hans indflydelsesrige militære Omgivelser
(«de røde Fjer») saa Befolkningen ikke uden Grund skjævt til.
Ved sin personlige Nærværelse ved Wiener-Kongressen (1814-15)
haabede Kongen at faa Fredsbetingelserne ændrede; men vandt
han her «alles Hjærter», erhvervede han dog «ikke en eneste Sjæl».
Ved sin Tilbagekomst fandt han i Hertugdømmerne og Kongeriget
en begejstret Modtagelse; i Hovedstaden trak Mængden hans
Vogn. Kongen stod atter højt i Folkegunst, og Kongeparrets
Salving i Frederiksborg Slotskirke 31. Juli 1815 (paa dets
Sølvbryllupsdag) var en virkelig Nationalfest.
I Løbet af de følgende 15 Aar begyndte Landets udtørrede
Velstandskilder atter smaat at flyde, men af Handelens
Gjenopblomstring og Ordningen af det forvirrede Pengevæsen havde
F. kun liden personlig Fortjeneste. Militærvæsen og
Troppemønstringer vare stadig Hovedgjenstanden for hans Interesse. Som
Medlem af den hellige Alliance opretholdt han strængt sin
Enevælde. Han opfyldte ikke den tyske Forbundsforfatnings Bestemmelse
om Indførelsen af en Stænderforfatning i Holsten, og Dampes
ubesindige Revolutionsprojekt 1820 og U. Lornsens Forslag til en
fælles konstitutionel Forfatning for Holsten og Slesvig 1830
paadroge Ophavsmændene Fængselsstraf. Men da den liberale
Bevægelse efter Julirevolutionens Udbrud med forstærkede Bølger gik
hen gjennem Evropa og fik et stigende Antal Tilhængere blandt
Embedsstanden og den velhavende Borgerklasse her hjemme,
indsaa Kongen personlig Nødvendigheden af en repræsentativ
Forfatning. Ved Anordning af 28. Maj 1831 bebudedes Indførelsen
af raadgivende Provinsialstænder, og 3 Aar efter udkom
Forordningen om disses Sammensætning, et Vidnesbyrd om Reformens
vel overvejede Karakter. «Det er Folkets Lykke og Stolthed, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
