Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik VI, 1768-1839, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det kan sige, at Danmarks Hjærte slaar i Deres Majestæts Bryst,»
hed det i den Adresse, Stænderne i Roskilde sendte Kongen.
Paa en Adresse, hvori Borgere udtalte Frygt for en mulig
Indskrænkning af Trykkefriheden, svarede Kongen med et Reskript,
hvori udtaltes, at kun han alene var i Stand til at bedømme, hvad
der var til Folkets og Statens sande Vel (1835). Stænderinstitutionen
havde imidlertid stillet hans Folkeyndest paa den fasteste Grundvold,
og ved Universitetsbygningens Indvielse 1836 bragte den
akademiske Ungdom ham en varm Hyldest.
Den begyndende slesvig-holstenske Bevægelse i Hertugdømmerne
mødte først bestemt Modstand fra F.s Side; han hævdede Slesvigs
Karakter af et dansk Kronland og vilde oprindelig forhjælpe det
danske Sprog i Hertugdømmet til dets fulde Ret; men senere fremmede
han ved en for begge Hertugdømmer oprettet fælles Regering og
Højesteret netop Slesvig-Holsteinismen, og til det danske Sprogs
Understøttelse blev intet virksomt Skridt foretaget. Men F. var dog,
trods alle Skyggesiderne ved hans Regering og hans Mangel paa
politisk og sand militær Begavelse, i højeste Grad folkeyndet, hvortil
de fortræffelige Landboreformer fra hans Regerings Begyndelse og de
Sorger og Ulykker, hvoraf han senere som Nationens Repræsentant
var bleven hjemsøgt, væsentlig bidroge. Den lille, spinkle og magre
Mand med det hvide Haar og de blaa Øjne bevægede sig, iført
blaa Militærfrakke og en simpel Voxdugskaskjet, daglig trygt enten
paa Kjøbenhavns Gader eller i Frederiksberg Have, hvor Slottet
var hans Sommerresidens. Maadehold og Tarvelighed vare
Særkjendet for hans daglige Levemaade; Flid og Arbejdsomhed hørte
med til hans Væsen; hans Selvfølelse som enevældig Hersker var
udpræget, men samtidig havde han et sjældent Greb paa at tale
til Menigmand og vinde dennes Hengivenhed. Budskabet om
hans Død 3. Dec. 1839 vakte sand Landesorg, og det var en
skjøn symbolsk Handling, naar ved hans Ligfærd Bønder bare hans
Kiste fra Roskildehvile til Domkirken. 1845 rejstes der ham et
Monument ved Skanderborg og 1858 en Broncestatue i Frederiksberg
Slotshave.
Med sin Dronning havde F. 8 Børn, af hvilke de 6 døde
som ganske smaa; kun 2 Døtre, Caroline og Vilhelmine, bleve
voxne. Desuden havde han flere Børn med Fru Dannemand (s. IV, 178).
Hist. Tidsskr. 6. R. III.
A. Thorsøe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
